Spørgsmål:
Jeg har gennem en frivillighedsgruppe på Facebook udlånt mit kælderrum gratis til en, der trængte for tre måneder. Aftalen skulle så løbe til medio oktober 2018. Siden da har han løbende udskudt afhentning med forskellige undskyldninger som grundlag.
Vi er begge private, og der er ingen økonomi mellem os, ligesom der er tale om opbevaring og ikke løbende adgang til effekterne (møbler, lidt gammel elektronik osv).
Mit spørgsmål er nu, hvor han ignorerer mine beskeder, hvad har jeg så hjemmel til i forhold til udsmidning/forvaltning af godset?
Jeg har siden start december løbende informeret om, at jeg snarest ser en afhentning finde sted, og ultimo december nævnte jeg desuden en frist for midt januar.
Hvad kan og må jeg gøre?
Svar:
Kære Spørger
Hvis du giver lejer en rimelig frist, f.eks. 1. februar til at afhente sine ting, kan du lade dem bortkøre for hans regning.
Du bør oplyse denne konsekvens for lejer, så han ikke er i tvivl om hvad der kommer til at ske.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby