Spørgsmål:
Jeg ejer lejlighed med min kæreste, der er meldt personlig konkurs. Vi ejer 50% hver, og der er lavet udlæg i min kærestes halvdel på 500.000. Kan kreditorer forlange lejligheden sat på tvangsauktion? Vi er ikke gift. Der skyldes kun et kreditforeningslån i lejligheden på 2,2. mill. alle forpligtelser er overholdt, ingen restancer.
Svar:
Kære Spørger
Din kærestes andel af lejligheden kan godt begæres solgt på tvangsauktion.
Det er dog mere nærliggende, at konkursboet vil opsige samejet og begære hele lejligheden solgt.
Hvis det kommer dertil, bør du rådføre dig med en advokat.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby