Spørgsmål
Hvordan spittes typisk ejerudgifter og boligskat mellem par hvor den ene kommer med 75% (pga. stor friværdi) af købsprisen og den anden med 25%. Parret deles om gælden. og hvordan splittes tab eller gevinst ved salg?
Svar
I selv skal aftale, hvordan I deles om udgifter, gæld og avance ved et senere salg. Det er en god idé at skrive det ned for det tilfælde, at I senere skulle blive uenige.
Hvis I ikke kan blive enige, vil resultatet være, at I skal dele alt ligeligt, dvs. både ejerudgifter og avance/tab ved et salg.
En rimelig måde at dele udgifter og avance vil efter min opfattelse være, at dele alle udgifter ligeligt, og at vedkommende, som har lagt en større udbetaling ved anskaffelsen, får tilsvarende mere ved salg, dvs. får sin investering/sit indskud tilbage, eventuelt med tillæg at værdistigning/afkast af merindskuddet, og at et eventuelt tab herudover deles ligeligt.
Med venlig hilsen
Henrik Palmkvist
Indehaver og advokat
Hjemmeside