Folkeregisteradresse | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Folkeregisteradresse

09.09.2019 09:46:30

 

Spørgsmål:

Jeg er ved at flytte sammen med min kæreste i hendes lejlighed og er derfor tager de første skridt til at sælge min andelslejlighed. I den forbindelse er jeg i tvivl om hvorvidt jeg allerede nu må skifte adresse eller om der er regler for at min adresse skal være på min andelsbolig?

Svar:

Kære spørger

Din folkeregisteradresse skal altid være lig med din bopælsadresse. Hvis du flytter til din kæreste, er du derfor nødt til at skifte adresse.

Vær dog opmærksom på, at du har pligt til at bebo din andelsbolig. Det betyder, at du har pligt til at sælge andelsboligen, hvis/når du flytter.

Hvis du ikke vil sælge andelen, kan du overveje at fremleje den. Bemærk dog, at det ikke er alle foreninger, der tillader fremleje. Hvis din forening ikke tillader fremleje, har du ikke andre muligheder end at sælge den.

Med venlig hilsen / best regards

Henrik Palmkvist
Danske Boligadvokater, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse