Folkeregisteradresse | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Folkeregisteradresse

16.11.2018 10:29:30

 

Spørgsmål:

Hej! Jeg har et sommerhus, og et familiemedlem vil gerne flytte sin folkeregisteradresse derop for at modtage post m.m., da vedkommende ikke har et permanent sted at bo. Det er ikke hensigten at vedkommende skal bo i sommerhuset. Er det tilladt, og vil der være nogle økonomiske konsekvenser for mig i form af beskatning eller lignende fra kommunens side?

Svar:

Kære Spørger,

Helt grundlæggende skal du være opmærksom på, at det ikke er tilladt at have sin folkeregisteradresse et andet sted end sin bopæl. Ifølge CPR-lovens § 6, skal bopæl forstås som ”det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele.”.

Du skriver, at dit familiemedlem ikke har planer om at bo i sommerhuset, men blot have sin adresse der, hvilket således ikke er i overensstemmelse med lovens krav.

Desuden skal det bemærkes, at der gælder regler for helårsbeboelse i sommerhuse, da det ifølge planloven normalt ikke er tilladt i sommerhuse. Det er kun tilladt at bo i et sommerhus hele året, hvis man har ejet huset i 1 år, og derudover enten er fyldt 65 år, er pensionistmodtager der er fyldt 60 år, er førtidspensionist, er efterlønsmodtager eller modtager fleksydelse.

Rasmus H. E. Agathon
Danske Boligadvokater, Frederiksberg


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse