Fliser i badeværelse – 1-årsgennemgang | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Fliser i badeværelse – 1-årsgennemgang

29.07.2019 09:32:44

 

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokater

Jeg har købt en lejlighed i et stort nybyggeri, der blev markedsført som ‘kompromisløs kvalitet’. Ved 1-årsgennemgangen er der konstateret en del fejl og mangler, herunder mange hule fliser i brusekabinen og nogle revner i fuger i brusekabinen. Entreprenør/bygherre har tilkendegivet, at jeg ikke har krav på at få udskiftet de hule fliser, men at man alligevel tilbyder at gøre det. Til gengæld vil jeg så skulle acceptere og bære risikoen for, at der evt. opstår farveforskelle i fliser og fuger imellem de udskiftede og de eksisterende fliser. Kan det være rigtigt?

Jeg mener, at jeg selvfølgelig har krav på et korrekt udført, langtidsholdbart badeværelse uden farveforskelle, som er det, jeg er stillet i udsigt, da jeg købte lejligheden. Det vil sige, at entreprenør/bygherre om nødvendigt skal nedtage og genopsætte alle fliser, så der sikres et fejlfrit resultat.

Hvad er mine muligheder i den situation? Er der en lov, jeg kan henvise til, som underbygger ovenstående? Eller er min eneste mulighed at kontakte en advokat og anlægge en retssag?

På forhånd tak

Svar:

Kære Spørger

Jeg er enig med dig i din opfattelse af at entreprenør/bygherre om skal nedtage og genopsætte alle fliser, så der sikres et fejlfrit resultat, hvis det er det som skal til. Du skal ikke acceptere farveforskelle i et nybyggeri, med mindre der er tale om helt ubetydelige forskelle.

Du bør kontakte en boligadvokat som kan varetage dine interesser.

En retssag er ikke aktuel nu, da der formentlig skal ske syn og skøn først.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt
Danske Boligadvokater, Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse