Flere andelshavere | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Flere andelshavere

11.01.2019 14:26:04

 

Spørgsmål:

Vi skal overdrage vores andelsbolig til vores søn og hans 2 venner der alle 3 skal bo i lejligheden. De skal eje andelen i fællesskab dvs alle 3 navne på andelsbeviset. Er i bekendt med et standard dokument man kan tage udgangspunkt i til den indbyrdes aftale mellem de 3 andelshavere og hvor kan det fås?

Svar:

Kære spørger

Jeg er usikker på, hvad I konkret efterspørger. Som regel er det andelsboligforeningens bestyrelse eller administrator, der udarbejder overdragelsesaftalen. Det er meget sjældent, at køber og sælger selv skal stå for udarbejdelsen. Til orientering kan man downloade en standard overdragelsesaftale på Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations hjemmeside. Alle tre drenge skal anføres som købere i overdragelsesaftalen.

I behøver ikke yderligere dokumenter end overdragelsesaftalen. Dog kan drengene overveje at indgå en samejeoverenskomst, der fastsætter regler om, hvordan de skal bære sig ad, hvis nogen vil sælge deres andel, eller hvis drengene bliver uvenner og ikke længere vil bo sammen. Der findes ingen standardaftaler for sådanne konstruktioner, men en BOLIGadvokat vil helt sikkert kunne hjælpe jer med at udfærdige en sådan aftale.

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse