Fejl på badeværelse | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Fejl på badeværelse

13.06.2017 11:10:14

 

Spørgsmål:

Hej Danske Boligadvokater.

Vi har henvendt os til x, hos hvem vi har tegnet vores ejerskifteforsikring for et hus bygget i 1971, overtaget i 2009. Forholdet drejer sig om badeværelset, som er totalrenoveret i 2005 med nyetableret gulvvarme, bruseniche erstattende badekar, toilet og håndvask, og nye gulvfliser. Rummet er ca 215x184cm og brusenichen er uden skærmvægge. Vi har netop opdaget at gulvet har bagfald i området udenfor brusenichen. Vi har tegnet udvidet ejerskifteforsikring, af hvilken det fremgår at “… er forsikringen udvidet til at vække følgende: Ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen (byggelov og dertil hørende offentligretlige forskrifter som for eksempel bygningsreglement) hvis ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet samt offentlige påbud, der ikke ses at være overholdt af sælger i dennes ejerperiode, hvis dispensation ikke kan opnås hos myndighederne.” og vi antog at forholdet var dækket. Men x afviser.

Har vi retten på vores side?

Svar:

Kære spørger

Et brugbart svar kræver først og fremmest en afklaring af, hvilken argumentation selskabet anvender for at afvise dækning.

Dernæst er det helt afgørende,  hvad der står i købsaftale og tilstandsrapport om de fysiske forhold, som I modtog information om på tidspunktet for købsaftalens etablering.

I kan klage til Forsikringsankenævnet, men også kontakte en boligadvokat og forelægge denne disse informationer for at få et konkret svar.

Med venlig hilsen/Kind regards

Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse