Spørgsmål:
Hej.
Jeg har solgt min andelsbolig pr. 1/4-18. Salget er forgået gennem mægler, og den er købt som beset. I forbindelse med nøgleoverdragelsen møder 2 medlemmer op fra bestyrelsen og syner legligheden. Her er eneste bemærkning en defekt termostat, som vi aftaler at dele 50/50. Køber har 14 dage fra 1/4 til at finde skjulte fejl og mangler. Jeg hører først noget fra køber d.22/4, to krav som køber senere dropper. Og nu d. 14/5 meddeler bestyrelsen, at de har tilbageholdt et forholdsvist stort beløb til dækning af udskiftning af termostater og et nedløbsrør. Der var kun en defekt termostat, og der er aldrig på noget tidspunkt nævnt noget med et nedløbsrør. Kan de det, kræve mere end det aftale her en måned efter de 14 dage er gået? Kan de kræve fuldt funktionsdygtige termostater udskiftet på min regning?
Svar:
Kære Spørger
Ja, det kan bestyrelsen principielt, da du hæfter for fejl og mangler i lejligheden.
Hvis det er skjulte mangler kan du hæfte op til 6 måneder.
Fuldt funktionsdygtige termostater skal selvfølgelig ikke udskiftes.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Danske Boligadvokater, Lyngby