Rådgiverportalen

Fejl i salgsopstilling

22.11.2019 10:26:52

 

Spørgsmål:

Jeg har købt en ejendom, hvori der i salgsopstillingen fremgår, at havestuen er isoleret og nyopført.

Jeg har sidenhen konstateret, at havestuen er uisoleret og opført med ældre/genanvendte vinduer og døre.

Jeg vil høre om jeg kan gøre krav gældende og hvor henne det skal ske eller jeg skal acceptere at være taget ved næsen.

Ejendomsmægleren oplyste ved rundvisningen, at eneste grund til, at havestuen ikke talte med som beboet areal var, at den manglede en varmekilde, dette kan jeg dog ikke bevise.

Svar:

Kære Spørger

Du kan gøre krav gældende. Jeg synes ikke, at du skal finde dig i at være taget ved næsen.

Du kan rette kravet mod sælger, idet sælger er ansvarlig over for køber, hvis der er afgivet en garanti, eller hvis sælger har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt, hvilket jeg mener er tilfældet. Du kan derfor kræve erstatning af sælger. Størrelsen heraf må bero på nogle yderligere byggetekniske undersøgelser. Her kommer jeg til kort.

Vær opmærksom på, at jeres husforsikring formentlig vil dække omkostningerne til at føre sag mod sælger.

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse