Spørgsmål:
Hej
Jeg bor i en ejerforening bestående af 4 villalejligheder. Deklaration om fordeling af fælles arealer udløb efter 30 år og vi har fået den fornyet med ændringer i brugsret til arealerne. I den forbindelse har ejerforeningen haft udgifter til landinspektør og tinglysning. Er disse udgifter at betragte som fællesudgift som fordeles efter vedtægtens bestemmelse om betaling efter fordelingstal?
Svar:
Kære spørger
Ja, disse udgifter vil normalt betragtes som en fællesudgift som fordeles efter vedtægtens bestemmelse om betaling efter fordelingstal, hvis ikke I på forhånd har aftalt andet.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Advokat (H)