Fælleseje | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Fælleseje

08.05.2018 13:02:14

 

Spørgsmål:

Vi har gennem 20 år som to søstre haft et fælles sommerhus med delt udgifter og brug ligeligt. Den ene søster overtog huset fra hendes søn og har siden stået som ejer med skattefradrag (som dog er indregnet i det samlede regnskab). Vi har i sin tid udfærdiget et papir, en såkaldt samejeoverenskomst, der er underskrevet af fire vidner. Samejeoverenskomsten beskriver brugsretten, fordelingen af udgifter, vedligeholdelse og belåning og pantsættelse. Overenskomsten beskriver ikke ejerforholdet, hvis den ene part dør, dvs. om andelen overgår til børn osv. Mit spørgsmål er derfor, om en sådan samejeoverenskomst er et juridisk gyldigt dokument og om det indholdsmæssigt med de skitserede punkter er tilstrækkeligt udtømmende til at imødegå en deling i forbindelse med salg af huset. En anden ting er, at jeg slet ikke står opført som ejer noget sted bortset fra på samejeoverenskomsten. Skal jeg ikke det, hvis jeg også skal figurere som ejer? Og hvad er mine rettigheder, hvis min søster falder bort, og jeg kun har omtalte dokument?

Svar:

Kære Spørger

Det lyder lidt rodet, og jeg vil under alle omstændigheder anbefale, at I får en advokat til konkret at rådgive jer med hensyn til det nærmere indhold af dokumenterne og eventuelt oprettelse af supplerende dokumenter.

Du bør være tinglyst som delejer. Desuden bør jeres samejekontrakt indeholde alle relevante bestemmelser, herunder f.eks. om forkøbsret m.v., og det vil det nok være hensigtsmæssigt, om den også tinglyses.

Med venlig hilsen
Anders Welding
Danske Boligadvokater, Amager


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse