Et helt almindeligt enfamiliehus, skal anvendes til helårsbeboelse, og det indebærer i udgangspunktet, at nogen skal være tilmeldt med adressen i Folkeregisteret. | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Et helt almindeligt enfamiliehus, skal anvendes til helårsbeboelse, og det indebærer i udgangspunktet, at nogen skal være tilmeldt med adressen i Folkeregisteret.

20.10.2025 09:16:55

 

Spørgsmål
Jeg bor i Svendborg og vil vedblive med at have mit folkeregister her.

Jeg har en erhvervsbygning langt fra Svendborg i Fåborg kommune, jeg skal sælge.

Jeg er kunsthåndværker og mangler plads her hvor jeg bor på 60 m2.

Jeg overvejer at købe en ejendom til mit kunsthåndværk her i Svendborg, for at have lidt mere plads inde og ude. Og ikke have den lange transportvej.

En ejendom hvor det ikke kræves, at jeg skal have mit folkeregister.

Jeg har talt med en ejendomshandler vedr. en passende ejendom, hvor der i opstillingen / beskrivelsen af ejendommen står, at denne ejendom kan bruges som både villa/ fritidshus. Fint for mig.

I lokalplanen kan jeg læse, at området er udlagt til boliger og erhverv.
Grunden med huset på, kan bebygges helt op til 50 % og må bebygges i 2 hele etager.
Helt anderledes end bebyggelsen ellers i dette område uden flexboliger.
Her er det max 25% og max 1,5 etage i højden.

Derefter taler jeg med med en sagsbehandler i “ Byg” i kommunen med nogle spørgsmål.
Jeg får at vide, det er en meget gammel lokalplan, hvor der var meget erhverv tidligere.
Og videre får jeg at vide , at selve denne ejendom jeg har udset mig, står registreret som en villa. Ikke fritidshus.

Sagsbehandleren opfordrer mig til alligevel at skrive til dem og høre om jeg må bruge stedet som erhverv fremove.r Jeg er kunsthåndværker med et ikke larmende eller svinende håndværk.

Derefter kontakter jeg igen ejendomsmægleren vedr. det hus jeg er interesseret i.

Han fortæller, at den nuværende ejer aldrig har boet i huset, efter huset skiftede status fra erhverv til helårsbeboelse med bopælspligt.
Det var den nuværende ejer, der havde søgt om denne ændring.

Han fik så i stedet mulighed for at købe en mere passende nabo-ejendom med havudsigt og bopælspligt.

Ejendomsmægleren fortalte mig, at så længe der endnu ikke har boet nogle på ejendommen, jeg er interesseret i, er der intet ulovligt i, at jeg bruger stedet og også overnatter uden at have folkeregisteradresse på adressen.

Kan dette være sandt?

Svar
Der er tale om et helt almindeligt enfamiliehus. Et sådant skal anvendes til helårsbeboelse, og det indebærer i udgangspunktet, at nogen skal være tilmeldt med adressen i Folkeregisteret.

Det er muligt, at du kan få tilladelse af kommunen til, at ingen står tilmeldt på adressen. Det bør du i så fald få afklaret med kommunen. Du kan ikke være sikker herpå.

Det er min anbefaling, at du ikke køber ejendommen, uden at du er sikker på, at du ikke behøver at bruge ejendommen som din helårsbolig. Hvis du indgå købsaftale, bør du betinge handlen heraf.

Med venlig hilsen
Henrik Palmkvist
Indehaver og advokat
Hjemmeside


[mashshare] TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse