Spørgsmål:
For at få tilskud til CO2/energi for sit fritidshus har vi forstået det sådan at huset skal have status som helårshus? Vi bruger det meget men bor der dog ikke fast og ønsker ikke at forpligte os til lægeskift anden adressse osv. Er det nødvendigt?
Svar:
Kære spørger
Jeg ved ikke umiddelbart meget om tilskudsmulighederne, men ved søgning på internettet og på Energistyrelsens hjemmeside sparenergi.dk kan jeg bl.a. se, at man også kan få tilskud vedrørende sommerhus, men kun hvis man skifter fra elvarme til en luft til luft-varmepumpe.
Du kan få mange flere oplysninger på denne hjemmeside og ved at kontakte en af de mange, der udbyder bistand ved tilskudsansøgning.
Med venlig hilsen
Anders Welding
Dansk BOLIGadvokat, Amager