Spørgsmål:
Hej Danske Boligadvokater
Min kæreste og jeg er ved at købe hus sammen, og skal til at skrive under på skøde. Vi er ikke helt klar over, hvilken betydning det har m.h.t hvor stor en ejerandel man har i huset. Vi deler udgifterne på huset 59/41, da vi har forskellig indkomst. Har det nogen konsekvenser, at vi så deler skødet 50/50?
Hvordan fordeles ejendomsskatten, rentefradrag og friværdien? Har ejerandelen indflydelse på de tre ting?
Som en sidebemærkning er vi ikke gift og vil derfor oprette testamente og få udarbejdet en samejekontrakt som definere nærmere vores økonomiske fordeling og sikre hinanden i tilfælde af der opstår konflikt senere hen.
Svar:
Kære Spørger
Hvis I også skal dele friværdien 59/41 bør dette også fremgå af fordelingen på skødet. Ejendomsskat, renter og andre udgifter deles så i forhold til ejerandelene.
Det er en god idé at få oprettet en samejeoverenskomst og et testamente.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby