Brugsret af billeder til boligslag | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Brugsret af billeder til boligslag

13.08.2025 12:56:13

 

Spørgsmål
Hej, Jeg har købt en bolig i et området hvor der bygges flere lignende bolig typer. Mit hus ligger anderledes og har derfor en større forhave areal end de andre. Jeg kan derfor se at de billeder som sælger virksomheden har til salg på internettet er billederne af mit hus. De har ikke fået min tilladelse til at have dem på nettet? Men billederne er jo fra dengang mit hus var til salg og jeg købte det. De genbruger, de billeder til salg af de nye byggede huse også. Er dette lovligt uden min tilladelse- nu hvor jeg ejer huset? Desuden har bygge virksomheden sat et kamera op lige ind til mit køkken uden min tilladelse. Er dette lovligt?

Svar
”Jeg vil mene, at sælgeren har ret til at bruge billederne, idet sælger med al sandsynlighed har ophavsret hertil. Det er også sandsynligt, at du i forbindelse med købet har skrevet under på et dokument, hvor dette er nedfældet, men det er ikke afgørende for retten til at bruge billederne. Dog kan der være noget markedsføringsmæssigt forkert ved, at sælgeren bruger billederne fra din bolig til salg af andre boliger, idet sådanne billeder kan vildlede potentielle købere, som fejlagtigt kan tro, at haven til boligen er større end den faktisk er.

I forhold til kameraet er det min opfattelse, at det ikke er tilladt, hvis det filmer ind i jeres køkken. I må derfor i første omgang bede virksomheden om at fjerne det eller ændre dets placering, og hvis det ikke hjælper, kan I kontakte Politiet.”

 

Med venlig hilsen
Henrik Palmkvist
Indehaver og advokat
Hjemmeside


[mashshare] TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse