Boligejer og SU | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Boligejer og SU

21.09.2017 12:00:46

 

Spørgsmål:

Jeg har et spørgsmål angående at være boligejer og så være på SU.

Min kæreste og jeg har lige købt et hus, hvor vi ejer 50 % af huset hver. Min kæreste har fast 37 timers arbejde, mens jeg er studerende.

Da jeg ringede til Skat fik jeg at vide at jeg som studerende også ville kunne få husfradrag og dermed betale mindre skat af min SU.

Nu har jeg så fået et brev, der beskriver at jeg får meget mindre i SU end før vi købte huset. Hvordan kan det være rigtigt?

Jeg har intet arbejde udover studiet. Min SU afhænger vel ikke af min kærestes indkomst, når vi ikke er gift?

Håber meget I kan give en forklaring på min undring.

Svar:

Kære spørger

Størrelsen af din nettoindtægt fra SU afhænger af, hvordan du forskudsregistrerer dig. Du skal derfor sikre dig, at du har forskudsregistreret dig korrekt.

Skattevirkningen af jeres huskøb påvirkes af to forhold: 1. Ejendomsværdien, hvoraf du skal betale ejendomsværdiskat og 2. størrelsen af jeres udgifter til rente og administrationsbidrag.

På baggrund af din forklaring finder jeg det mest sandsynligt, at du ikke har fået forskudsregistreret førnævnte udgifter. Jeg kender dog ikke til dine konkrete skatteforhold og boligudgifter, og derfor kan jeg ikke udtale mig konkret om din situation, men blot oplyse, at der kan være andre årsager til, at du nu oplever at få mindre udbetalt i SU. Det kan f.eks. være, at du tidligere har været forskudsregistreret forkert. Det kan også være, at jeres bolig er pålagt stor ejendomsværdiskat i forhold til de fradragsberettigede udgifter, I har.

Jeg har ikke kendskab til reglerne om SU, herunder om størrelsen heraf afhænger af en samlevers indkomst. Dette kan du få afklaret ved at kontakte SU-myndigheden.

 

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, Kbh.


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse