Spørgsmål:
Hej brevkasse,
Jeg har solgt min andelslejlighed i en andelsboligforening, hvor vi har systemnøgler. Da jeg selv købte lejligheden for ca. 7 år siden fik jeg udleveret 3 nøgler. Nu hvor jeg skal sælge, siger bestyrelsen, at der skal være 4 nøgler i alt. Jeg skal derfor betale 4.000 kr. for at få omstillet låsen. Kan de kræve det? Jeg har aldrig skrevet under på at have modtaget et bestemt antal nøgler i forbindelse med mit køb.
Svar:
Kære spørger,
Det vil ud fra de oplysninger du har givet her, ikke være muligt for foreningen at kræve udlevering af 4 nøgler, da det er flere end det antal du selv modtog ved overtagelsen. Det vil efter min opfattelse være foreningen der skal dokumentere, at du overtog 4 nøgler sammen med boligen.
Med venlig hilsen,
Jesper Andersen
Dansk BOLIGadvokat, Hadsund