Betaling for mangel | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Betaling for mangel

28.05.2018 11:47:03

 

Spørgsmål:

Kære brevkasse.

Jeg har for tre måneder siden solgt min andel. Lidt tid efter bliver jeg kontaktet af køber, og han påpeger, at afløbet i bruseren skal sænkes. Jeg fortæller ham, at jeg har en bekendt, der er murer, og vil høre ad, om han har tid til at se på sagen. Min kontakt person har ikke tid til denne opgave, så den besked får køber. Derefter skriver køber, at han har haft besøg af en murer, der har tid inden længe, “hvilket er ret godt, da håndværkere har nok at se til for tiden”, så jeg skriver tilbage, at det skulle han endelig gøre. Efterfølgende får jeg en faktura via mail på 3300.-, hvilket ikke er alverden, men jeg har ikke på noget som helst tidspunkt accepteret at betale, men det mener køber, da jeg svarede ham, at han skulle tage den håndværker, han havde fået overslag på? Så mit spørgsmål er, hvem skal afregne med håndværkeren?

På forhånd tak.

Svar:

Kære spørger

Hvis du har accepteret at dække udgiften og accepterer, at køber kan henvende sig til den pågældende for at få udbedret skaden/manglen er det min opfattelse, at du har givet køber en berettiget forventning om, at du ville inddække omkostningen.

Med venlig hilsen/Kind regards

Erik Turley
Danske Boligadvokater, Hillerød


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse