Bede om tilladelse, anmelde ændringen eller blot udføre ændringen? | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Bede om tilladelse, anmelde ændringen eller blot udføre ændringen?

31.10.2017 10:51:19

 

Spørgsmål:

Vil gerne erstatte en eksisterende vindue med terrassedør, i et dobbelhus med kælder.

Da der er tale om en høj stue, skal der etableres trapper ud til haven fra terrassedøren.Døren er mere end 5 meter fra skel.

Umiddelbart mener jeg ikke, at jeg skal bede om tilladelse. Men det kan være at jeg skal anmelde dette til kommunen (Københavns Kommune). De fleste jeg har spurgt har sagt, at jeg behøver ingen af de ovennævnte, kan uden videre udføre ændringen.

Svar:

Kære spørger

Vi beklager det sene svar, som bl.a. skyldes, at vi har været i dialog med Københavns kommune for at kunne give dig så korrekt et svar som muligt.

Det afgørende for, om du skal søge om tilladelse, er, om der er lodret eller vandret skel mellem din og den anden lejlighed i dobbelthuset. Ved vandret skel skal der søges om tilladelse. Ellers skal der ikke.

Du skal i øvrigt være opmærksom på, at bestemmelser i servitutter eller lokalplaner kan være til hinder for ændringen. Du bør derfor nøje gennemgå servitutter samt eventuel lokalplan.

Københavns Kommune (Dialogteamet hos Center for Bygninger) vejleder telefonisk om, hvorvidt der kræves tilladelse eller ej. Jeg vil anbefale dig at rette henvendelse hertil. Dialogteamet kan relativt hurtigt vurdere, om der kræves ansøgning eller ej.

Vær opmærksom på, at det også kan være nødvendigt at indhente samtykke fra ejeren af den anden lejlighed. Dette vil fremgå af jeres vedtægter, samejeoverenskomst eller lignende. Du skal også bruge en fuldmagt fra den anden ejer, hvis du skal søge kommunen om tilladelse.

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse