Annullering af formidlingsaftale | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Annullering af formidlingsaftale

01.05.2020 10:23:39

 

Spørgsmål:

Hejsa

Jeg har et spørgsmål angående annullering af formidlingsaftale.

Sagen er den, at min eks og jeg går med tanker om at sælge vores fælles hus. Jeg har i den forbindelse været hos en ejendomsmægler, hvor jeg har skrevet under på en formidlingsaftale. Dette er to dage siden, og min eks har ikke skrevet under endnu.

Nu har jeg så fortrudt, at jeg vil sælge og vil høre, om jeg kan annullere formidlingsaftalen uden, at det kommer til at koste os noget?

Ejendomsmægleren har ikke haft andet arbejde med sagen indtil videre end at vurdere huset og udformet salgspapirer

Svar:

Kære Spørger

Hvis din ekskæreste ikke har underskrevet formidlingsaftalen endnu, er den nemme løsning blot at få hende til at undlade at underskrive formidlingsaftalen. I er ikke bundet heraf uden hendes underskrift.

Hvis hun har skrevet under i mellemtiden, kan du opsige formidlingsaftalen. Det kan man gøre til enhver tid uden varsel. Dog skal man betale for det arbejde, som ejendomsmægleren har nået at udføre. Det lyder dog på dig som om, at der ikke er udført arbejde af særligt omfang endnu. Hvis du er heldig slipper du derfor nok uden regning eller måske blot med en beskeden én.

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse