Spørgsmål:
I forbindelse med salg af min andelsbolig opdager jeg, at den andelskrone værdi, jeg købte andelen for i 2008, var værdien i 2007 og ikke den værdi, der blev sat på generalforsamlingen 2008. Jeg købte 1 juni 2008, og generalforsamlingen var i april 2008. Der er ca 50.000 kroners forskel på prisen den gang.
Er det noget jeg kan kræve en tilbagebetaling på fra foreningen? Kunne der være en god grund til, at det ikke var 2008 prisen, jeg købte til? Jeg ved, jeg burde havde været opmærksom på det, da jeg købte, men jeg var ny i andelsverdenen dengang.
Svar:
Kære Spørger
Under alle omstændigheder er kravet forældet nu, så du kan ikke gøre noget nu.
Dit krav blev forældet på 6 måneder, jfr. ABL § 16 stk. 3.
Jeg forudsætter du fik kendskab til regnskabet på generalforsamlingen i april 2008 og fik referatet efterfølgende.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Danske Boligadvokater, Lyngby