Spørgsmål
Vi har købt en andel og fundet sort skimmel, fugtskader i gulv, ukorrekt iført badeværelse samt skadedyrsinfestation efter overtagelsen (før de 14dages indsigelsesfrist) Vi har rådført os med byggeleder, skimmelsvamp rådgivning + udbedring, murer og bestyrelsen og fået tilbud på udbedringerne. Vi har sendt denne opgørelse til sælger og ønsker afslag til disse. Sælger svarer imidlertid ikke. Vi ønsker afklaring og vil gerne vide hvordan vi kan sikre os, et forlig med sælger hurtigst muligt, Så vi kan få udbedret skaderne. Hvordan står vi stillet? Kan vi sagsøge ham hvis han nægter at svarer/anerkende vores indsigelse?
Svar
Kære Spørger
I skal omgående kontakte en boligadvokat, som kan bistå jer.
Da sælger ikke svarer skal der ske en objektiv bevissikring, som skal ske ved syn og skøn af en uvildig skønsmand.
Så I må ikke udbedre nogen af manglerne indtil dette syn og skøn har fundet sted.
Måske kan jeres advokat forhandle et forlig med sælger.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Advokat (H)