Aftale pr. e-mail om boligkøb | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Aftale pr. e-mail om boligkøb

23.01.2015 12:10:32

 

Spørgsmål:

Kære brevkasse,

Vi har afgivet et købstilbud på en ejerbolig. Vi har angivet pris og betingelser for vores købstilbud. Ejendomsmægleren har herefter har pr. e-mail skrevet følgende til os: "Til orientering kan jeg oplyse at sælger stadig arbejder på at fremskaffe den efterspurgte dokumentation samt registrering ved kommunen. De har ligeledes accepteret prisen og de vilkår i har stillet op. Jeg vender tilbage når de har styr på alle dokumenter så vi kan få lavet en købsaftale"

Mægleren oplyser nu et par dage senere at en anden køber har fremsendt et købstilbud på boligen. Er den e-mail som mægler har sendt til os ikke en bindende aftale?

Svar:
Kære Spørger,

Nej, desværre. En ejendomsmægler kan ikke indgå aftale, der har bindende virkning for sælger. Sælgers egen accept skal foreligge, for at der ligger en endelig og bindende aftale.

Det er naturligvis en uheldig situation, og ejendomsmægleren burde nok i dialogen med jer gøre opmærksom på, at sælger forbeholder sig ret til at indgå anden aftale med tredjemand, indtil der foreligger en underskrevet købsaftale mellem jer.”

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist
Danske BOLIGadvokater, Frederiksberg


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse