Ændre sameje-aftale

04.02.2016 14:14:31

 

Spørgsmål:

Hej Boligadvokaten Jeg vil gerne høre. hvilke love/regler gælder når man gerne vil ændre/ophæve en samejeaftale (2familieshus)? Er det aftaleloven, der gælder på denne type aftaler – da der jo ikke findes en “ideelle anparter og/eller samejelov” her i DK? På forhånd tak for svar!

Svar:

Kære spørger
 

Der gælder ingen særlig lov om ændring eller ophævelse af en samejeaftale. Udgangspunktet er, at der frit kan ske ændring og ophævelse, når blot anpartshaverne er enige.

Dog gælder rundt omkring i vores lovgivning forskellige regler, der skal respekteres, og som kan medføre begrænsninger i relation til ændring af en samejeaftale. Derudover vil ejendommens panthavere typisk stille krav til indholdet af samejeaftalen, hvilket man derfor også vil være nødsaget til at tage hensyn til.

Alt dette er vanskeligt at beskrive i generelle vendinger. Har du konkrete ønsker eller spørgsmål i relation til ændring eller ophævelse af en samejeaftale, er du velkommen til at stille supplerende spørgsmål. Alternativt kan du rådføre dig med en boligadvokat.

 

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGaadvokat, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

(SPAM tjek) 10 + 5 =

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse