Advokatforbehold er andelsboligkøbernes eneste værn…

28.01.2015 10:44:43

 

Det går så stærkt på andelsboligmarkedet, at annonceringen nærmest ikke når avisen, før boligen er solgt. Det opskruede tempo betyder, at mange andelsboligkøbere skriver under på købet uden at tjekke økonomien ordentligt efter i sømmene. 

”Når det skal gå så stærkt, er der kun én måde at sikre sig. Man skal tage et advokatforbehold, når man skriver under. Så sikrer man sig at man kan nå at gennemgå økonomi og vilkår sammen med sin boligadvokat”, forklarer andelsboligekspert og medlem af bestyrelsen i Danske BOLIGadvokater, Niels Erlandsen.

Det hæsblæsende tempo får nemlig mange andelsboligkøbere til at skrive under på købsaftalen uden at sikre sig, at andelsboligforeningens økonomi ikke i fremtiden ødelægger privatøkonomien.

”Med salgstider på 8 dage lader mange sig presse til en hurtig underskrift for at være sikre på at få boligen”, fortæller Danske BOLIGadvokaters andelsboligekspert.

I advokatforbeholdet står der, at denne handel er på betingelse af min advokats godkendelse, og det giver lidt ekstra tid til at tjekke boligkøbet igennem uden at det koster et gebyr til sælger hvis man fortryder.
Benytter man den almindelige fortrydelsesret koster det 1 pct. af købesummen.

Advokatforbeholdet kan sammen med en tjekliste til andelsboligkøb downloades gratis på www.danskeboligadvokater.dk .

Bestyrelsesmedlem hos Danske BOLIGadvokater, advokat Niels Erlandsen. Mobil: 2071 0720


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

(SPAM tjek) 10 + 5 =

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse