Spørgsmål
Hej modtager, Jeg har prøvd at finde svar på mit spørgsmål, men uden held. Jeg har bodd i København i 10 år og ejet min egen lejlighed i 2 år. Nu har jeg planer om at flytte til Norge (mere end 6 måneder) men vil gerne beholde min lejlighed i København. Er der nogen regler for at man må/ikke må eje boligen hvis man ser har meldt udflytning til et andet land? Jeg er klar over at det kan være bopælspligt og at jeg bliver nødt til at leje boligen ud så længe jeg bor i udlandet.
Svar
”Du skriver, at du har ejet din egen lejlighed i 2 år. Så må jeg lægge til grund, at der er tale om enten en andelsbolig eller en ejerlejlighed.
Det vil fremgå af foreningens vedtægter, om det er tilladt at leje lejligheden ud. Mange ejerforeninger tillader udlejning uden nævneværdige begrænsninger. For andelsboligforeninger er det dog mest almindeligt at begrænse udlejningsretten til 2 år og kun i situationer, hvor andelshaverens fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende.
Svaret er derfor, at du skal kigge i foreningens vedtægter. Her finder du svaret.
Det har ingen betydning, at du flytter til udlandet. Du kan sagtens leje din lejlighed ud, selvom du er bosiddende i et andet land, men du vil formentlig skulle betale skat i Danmark af dine lejeindtægter.”
Henrik Palmkvist
Advokat (H)