Hvad sker der med boligen, hvis I går fra hinanden? Hvem arver, hvis den ene dør? Og er ejerforhold og aftaler indrettet korrekt? En bolighandel rejser naturligt en række spørgsmål om familiens økonomi – men der kan også være spørgsmål, man ikke selv ved, at man bør stille.
Hvad sker der med boligen, hvis I går fra hinanden? Hvem arver, hvis den ene dør? Og er ejerforhold og aftaler indrettet korrekt?
En bolighandel rejser naturligt en række spørgsmål om familiens økonomi – men der kan også være spørgsmål, man ikke selv ved, at man bør stille.
Familier, der står overfor at skulle sælge eller købe bolig, fokuserer naturligt på pris, finansiering og selve bolighandlen. Men bolighandlen kan også få betydning for familiens juridiske og økonomiske situation fremover.
Det gælder blandt andet spørgsmål såsom, hvem der skal eje boligen, hvordan ejerforholdet skal være, og om der er behov for en samejeoverenskomst, ægtepagt eller særeje. Hvordan er familien stillet, hvis parforholdet ophører eller en af ejerne dør? Det kan derfor også være relevant at se på testamente, fremtidsfuldmagt samt forsikrings- og pensionsforhold.
”En bolighandel handler også om skattemæssige forhold, pension og formue. Når man køber eller sælger bolig, træffer man samtidig beslutninger, der får betydning for familiens økonomi og juridiske situation. Det er derfor vigtigt at se på, om ejerforhold og aftaler passer til den situation, familien står i,” siger certificeret BOLIGadvokat og bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater, Bettina Erringsø.
Når to personer køber bolig sammen uden at være gift, er det ikke kun et spørgsmål om, hvor stor en andel hver skal eje. Det kan også være relevant at tage stilling til, hvad der skal ske med boligen, hvis parforholdet ophører, og hvordan den længstlevende er stillet, hvis den ene dør.
En samejeoverenskomst kan regulere forholdet mellem de to ejere, hvis de senere går fra hinanden, mens et testamente kan være relevant, hvis den ene dør og den anden skal sikres. Det er derfor forhold, som kan være relevante at få afklaret, mens bolighandlen er aktuel.
”Når to ugifte samlevende køber bolig sammen, bør de ikke kun se på, hvem der skal eje boligen, og hvordan købet skal finansieres. De bør også overveje, hvad der skal ske, hvis de senere går fra hinanden, eller hvis den ene dør. Det er spørgsmål, som er langt lettere at tage stilling til, mens situationen er rolig, end når problemet allerede er opstået,” siger Bettina Erringsø.
En bolighandel handler derfor ikke kun om at få købsaftalen eller salget på plads. Den er også et naturligt tidspunkt til at få afdækket de juridiske og økonomiske spørgsmål, som kan få betydning for familien fremover.
Det kan eksempelvis være relevant at undersøge, om ejerforholdene svarer til det, familien ønsker, om der er behov for familieretlige aftaler, og om forsikrings- og pensionsforholdene bør gennemgås.
Hos Danske BOLIGadvokater kaldes det et 360 graders tjek. Det betyder, at den certificerede BOLIGadvokat ser på bolighandlen i sammenhæng med familiens ejerforhold, økonomi og juridiske aftaler og afdækker, hvilke forhold der er relevante i den konkrete situation.
”En Dansk BOLIGadvokat skal ikke alene sikre, at handlen bliver gennemført korrekt. Vi skal også stille de spørgsmål, som mange købere slet ikke ved, de bør stille. Vores opgave er at sikre hele familien – ikke kun handlen,” siger Bettina Erringsø.
Et 360 graders tjek kan derfor være relevant for boligkøbere og boligsælgere, der ønsker at få afdækket, hvilke juridiske og økonomiske forhold der er relevante i netop deres situation.
Danske BOLIGadvokater har udarbejdet en gratis tjekliste til et 360 graders tjek, som gennemgår de vigtigste forhold omkring bolig, familie og økonomi i forbindelse med bolighandel.
Tjeklisten kan downloades her.
