Budkrig eller salgstrick? – ny tendens på boligmarkedet presser prisen op | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Budkrig eller salgstrick? – ny tendens på boligmarkedet presser prisen op

Den store efterspørgsel på ejerboliger i hovedstaden har fået flere og flere ejendomsmæglere til at annoncere budrunder. Det sker typisk, fordi flere købere er interesserede i boligen, men det kan også være ren prispresning, uden at køber har en chance for at vide, om der er andre bydende.

Formanden for Danske BOLIGadvokater, Niels Erlandsen, mener, at ”alarm-klokkerne” bør ringe hos køber, når der tales om budrunder.

”Der er ingen gennemsigtighed overhovedet. Som køber ved du ikke, om det er korrekt, når ejendomsmægleren siger, at der er et andet bud. Og den bydende har ingen mulighed for at kontrollere, om der rent faktisk er flere bydende. Budrunder kan derfor blive brugt som en måde at pressen prisen op på,” understreger Niels Erlandsen.

Hvis der kun er ét bud, så skal ejendomsmægleren oplyse køber om dette, hvorefter buddet bortfalder, og boligen er tilbage til udgangsprisen, og alt er til forhandling igen.

I budrunder skal sælger være opmærksom på, at flere ejendomsmæglere kræver op til 30 procent af merprisen ud over salæret, hvis boligen sælges til over udbudsprisen.

Det er ikke sikkert, at det højeste bud vinder

Mange tror, at en budrunde fungerer som en auktion, hvor den højest bydende vinder. Men sådan er det slet ikke. Selvom sælger modtager et eller flere bud, er sælger ikke forpligtet til at vælge nogen af dem.

”Som køber skal man afgive et skriftligt og bindende bud på boligen, som sælger derefter kan vurdere. Alle buddene skal falde inden en bestemt frist, og der må ikke tages forbehold,” forklarer Niels Erlandsen.

Når der ikke kan tages forbehold, betyder det, at man skal afholde alle omkostninger til egen rådgivning, inden buddet afgives – uanset om man får ejendommen eller ej. Det er også vigtigt at huske, at den køber, som har det bud, sælger vælger, kun kan komme ud af handlen ved at bruge fortrydelsesretten, som koster 1 % af købesummen, mens et advokatforbehold ville have gjort det omkostningsfrit.

”Erfaringer viser, at mange købere mister interessen for ejendommen, hvis den kommer ud i en budrunde. Handlen bliver meget ensidig og uden dialog, fordi det bliver meget formelt og dikteret fra sælgers side. Samtidig byder køber i blinde, uden at ane, hvor mange man er oppe imod, eller hvad de byder,” forklarer formanden for Danske BOLIGadvokater.

Danske BOLIGadvokater ønsker derfor, at reglerne for budrunder ændres, så ejendomsmæglerne skal kunne fremvise dokumentation for, at der er en anden køber. Som markedet er for øjeblikket, vil der ofte være flere interesserede købere, men reglerne er for ugennemsigtige.

”Man skal tænke sig godt om, før man kaster sig ud i en budkrig. Køber kæmper nærmest med bind for øjnene, og uden adgang til forbehold og egen rådgivning”, slutter Niels Erlandsen.

Faktaboks

Budrunde

  • Alle interesserede købere får mulighed for at afgive et skriftligt tilbud inden en fastsat deadline.
  • Man får normalt ikke at vide, hvad de andre har budt, før budrunden er slut.
  • Ejeren vælger frit, hvilket bud der accepteres – det behøver ikke være det højeste.
  • Ikke nødvendigvis juridisk bindende, før der er underskrevet købsaftale.

Auktion

  • Strengt formaliseret proces med klare regler (ofte juridisk reguleret).
  • Foregår typisk offentligt – enten fysisk eller online – hvor alle kan se de andre bud.
  • Buddene afgives i realtid, og prisen stiger, indtil der ikke kommer flere bud.
  • Når hammeren falder, er købet bindende (forpligtende aftale).
  • Bruges fx ved tvangsauktioner, kunstsalg, bilauktioner osv.

TILBAGE