Rådgiverportalen

Boligannoncering på internettet kan gøres gratis

”Internettet skal gøre det nemt at være både sælger og køber på boligmarkedet. Derfor giver Danske BOLIGadvokater alle – både private og professionelle gratis adgang til at annoncere på www.bolighandel.dk”, siger advokat Henrik Høpner, formand for Danske BOLIGadvokater som kommentar til debatten om prissætning af boligannoncering på nettet.

I dag drives de største boligsøgemaskiner og boligwebsites primært af ejendomsmæglerne, og her koster det ifølge dagbladet Politiken omkring 12.500 kr at få annonceret boligen til salg. Samtidig er der ”adgang forbudt” for boligejere, der gerne vil sælge boligen selv og dermed holde salgsomkostningerne nede. Danske BOLIGadvokater er gået imod strømmen og tilbyder alle at annoncere ejer- og andelsboliger gratis på www.bolighandel.dk. Bolighandel.dk er opbygget på en måde så stort set alle professionelle emner, som vises på nettet, automatisk medtages på sitet. Herudover kan alle lægge emner ind direkte på boligsitet – nemt og gratis. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at sitet tillige indeholder tvangsauktionsemner. Bolighandel.dk kan således give et godt overblik over stort set samtlige emner på markedet. Bolighandel.dk er nem at søge på og er samtidig ganske overskuelig, da det er en ”reklamefri” portal. Alle emner overføres også til den særlige mobilversion af sitet. Bolighandel.dk er en del af www.danskeboligadvokater.dk og giver derfor samtidig adgang til foreningens velbesøgte brevkasse, samt til en lang række informationer til brug for såvel køber som sælgere. ”Bolighandel.dk indeholder desuden mulighed for at annoncere lejebolig, ønske om lejebolig eller ønske om ejerbolig. Vores mål er at tilbyde et boligsite, hvor man kan gå hen, uanset om man vil købe, leje, sælge eller udleje – og det skal naturligvis ikke koste noget.” siger Henrik Høpner. Fakta • Bolighandel.dk eller danskeboligadvokater.dk • Gratis for både køber og sælger • Nem søgning også via kort • Landsdækkende med omkring 70.000 boligemner


TILBAGE