Spørgsmål
Min kæreste og jeg har for nylig købt en 2-værelses ejerlejlighed. Vi vil være bortrejst i en 3 måneders periode næste år og ønsker derfor at udleje lejligheden og at tegne en tidsbegrænset lejekontrakt med kommende lejer. Mit spørgsmål angår folkeregisteradresse. Vi vil ikke selv flytte adresse, da vi kun er bortrejst i 3 måneder, men jeg kan ikke gennemskue om vi 1. Har lov til at beholde folkeregisteradressen og samtidig have lejer(e) registreret på adressen 2. Bør undgå at andre registrerer sig på adressen 3. Bør skrive det ind i den tidsbegrænsede lejekontrakt hvorvidt folkeregisteradresse på lejemålets adresse er mulig eller ej
Svar
I må gerne beholde jeres folkeregisteradresse i lejemålet. Det vil også være det rigtige at gøre. Jeres fremlejetagere må også gerne have deres adresse tilknyttet lejemålet i lejeperioden.
I skal huske at sende en kopi af fremlejekontrakten til udlejer, inden fremlejeforholdet starter. Det har I pligt til ifølge lejelovgivningen.
Med venlig hilsen
Henrik Palmkvist
Indehaver og advokat
Hjemmeside