Hvad gør man hvis man ikke kan flytte ens adresse | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Hvad gør man hvis man ikke kan flytte ens adresse

03.07.2025 11:28:50

 

Spørgsmål
Hvad gør man hvis man ikke kan flytte ens adresse, da boligen jeg er flyttet ind i er ny. Den er ikke godkendt til beboelse? Vi har været i dialog med udlejer men vi bliver vinget af gang på gang og at den er godkendt lige om lidt. Men har nu boet i lejligheden siden 1 maj og har ikke kunne søge om boligstøtte. Hvad gør man i denne situation? Mvh Camilla Madsen

Svar
”I kan i udgangspunktet ikke gøre andet end at vente, til boligen er godkendt. Jeg har dog nogle anbefalinger til mulig fremskyndelse af processen og til, at I eventuelt kan opnå kompensation.

I forhold til boligstøtte ville jeg sende lejekontrakten til kommunen og høre, om kommunen på baggrund heraf kan yde støtte. Er det ikke tilfældet, kan I klage til Teknisk Forvaltning i kommunen, som kan pålægge udlejer at få lovliggjort bygningen, så den bliver godkendt til beboelse. Herudover kan I gøre krav om forholdsmæssigt afslag i lejen over for udlejer. Det vil være rimeligt at kræve et afslag i lejen fra lejeforholdets start, og indtil lejemålet er godkendt til beboelse, med et beløb svarende til det, som I mister i boligstøtte. Bemærk dog, at I vil være nødt til at føre sag ved Boligretten, hvis udlejer ikke frivilligt vil give jer lejeafslag. I så fald kan Boligretten pålægge udlejer at betale jer forholdsmæssigt afslag, hvis Boligretten vurderer, at der er grundlag herfor.”

Med venlig hilsen
Henrik Palmkvist
Indehaver og advokat
Hjemmeside


[mashshare] TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse