Spørgsmål
Kan man frivilligt tinglyse en servitut, der begrænser brugen af et sommerhus, der ligger i landzone i et område uden lokalplan. Det vi gerne vil, er at vi hæftende frasiger os retten til at benytte huset om vinteren svarende til reglerne for sommerhuse i sommerhusområder. Huset er beliggende på lejet grund med kommunen som udlejer. Der er flere sommerhuse på den fælles matrikel. Spørgsmålet er opstået, fordi vi på grund af hændelig undergang (stormflod) skal genopføre huset. I den forbindelse stiller kommunen krav om at vi bygger huset efter reglerne for helårsbolig. Dette på trods af, at lejekontrakt, BBR mv. definerer huset som et sommerhus. Ved at begrænse brugsretten vil kommunen eventuelt give byggetilladelse til at genopføre huset efter reglerne for sommerhuse – BR18 paragraf 283, men beder os om at undersøge spørgsmålet
Svar
”Man kan godt tinglyse en servitut, der begrænser brugen af huset på samme måde, som det gælder for sommerhuse. Samtykke fra kommunen er dog påkrævet ifølge planlovens § 42. Det indebærer, at I er nødt til at søge kommunen om tilladelse til at pålægge ejendommen en sådan servitut, og at kommunen ved tinglysning af servitutten underskriver anmeldelsen.”
Med venlig hilsen
Henrik Palmkvist
Indehaver og advokat
Hjemmeside