Ingen formand?

27.01.2017 10:13:44

 

Spørgsmål

Jeg har søgt google tynd. Og faldt over et indlæg i jeres brevkasse og skriver i håb om i måske kan hjælpe mig med et svar. Bor i en ejerlejlighed i hvidovre og er næstformand i ejendomsforeningen. Vi har et problem med at rigtig mange i ejendommen er meget utilfredse med formanden som behandler folk dårligt og taler grimt og springer over hvor gæret er lavest konstant. Og det er over en længer år række. Flere har snakket om at vi skal ha ham afsat ved vælge valg i foreningen. Problemet er bare at ingen har tid eller lyst til at tage posten som formand. Hvad gør man i sådan en situation? Nogen har spurgt mig om det er muligt at betale sig fra det i foreningen og få en ude fra? Er dette muligt og i såfald hvordan sætter man det i værk? Vi har tilknyttet en administrator fra et advokatfirma som står for de juridiske ting og boligydelse osv. for foreningen.

Håber i kan hjælpe mig.

Svar

Tak for dit spørgsmål

Besvarelsen af dit spørgsmål må ¿ i fravær af jeres konkrete vedtægter – tage udgangspunkt i normalvedtægten for ejerforeninger. Som udgangspunkt er det ikke muligt at antage en ekstern bestyrelsesformand, da kravene til, hvornår man kan være bestyrelsesformand fremgår af nedenstående bestemmelse:

§ 8. Bestyrelsens medlemmer
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen. Den består af 3 medlemmer foruden formanden, der vælges særskilt. Desuden vælges 2 suppleanter. Valgbare som formand, medlemmer af bestyrelsen og som suppleanter er kun ejerforeningens medlemmer, disses ægtefæller/samlevere og myndige husstandsmedlemmer.

Det kan desuden tilføjes, at det ikke er muligt at have en bestyrelse, uden en bestyrelsesformand.

Jeg vil dog anbefale dig at tage kontakt til administratoren som er tilknyttet jeres forening. Administratoren kender jeres forening, og vil derfor nemmere kunne tage stilling til problemet.¿
Med venlig hilsen
Jesper Graff
Dansk BOLIGadvokat, Ballerup


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

(SPAM tjek) 10 + 5 =

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse