Spørgsmål:
Hej,
Ifølge min lejekontrakt kan dette lejemål lejes 1 år af gangen, dette første år er ved at være slut – i løbet af næste uge. Jeg er dog kommet i den situation, at jeg gerne vil fraflytte lejemålet, skal jeg så stadigt give 3 mdr’s opsigelse da lejemålet er ved at udløbe ifølge kontrakten?
Svar:
Kære spørger,
Af lejeloven fremgår det, at hvis en lejeaftale er tidsbestemt (som den er i dit tilfælde), ophører lejeforholdet uden opsigelse ved den aftalte lejetids udløb (jf. lejelovens § 80). Så det vil sige, at hvis der i mellem dig og udlejer er aftalt en dato for lejeforholdets ophør, behøver du ikke opsige lejemålet 3 mdr. forinden.
Hvis udlejeren alligevel modsætter sig dette, vil jeg råde dig til at kontakte en advokat i lejeret, som kan kigge på din lejekontrakt.
Med venlig hilsen,
Jesper Graff
Dansk BOLIGadvokat, Ballerup