Gruppesøgsmål – orientering om forældelsesfrist

Orientering om forældelsesfrist
I anledning af en forespørgsel til Østre Landsret har Kammeradvokaten meddelt, at Domstolsstyrelsen har fået oplyst, at det fremgår af tekstanmærkning 114 på finansloven for 2018, at Domstolsstyrelsen ikke vil påberåbe sig forældelse indtrådt forud for den 31. december 2018. Det fremgår videre af tekstanmærkning 114 til forslag til finanslov for 2019, at denne dato udsættes, således at man ikke vil påberåbe sig forældelse forud for den 31. maj 2020. Finansloven for 2019 er imidlertid ikke vedtaget på nuværende tidspunkt, hvorfor Domstolsstyrelsen fortsat alene har meddelt suspension frem til den 31. december 2018.

Dette har betydning for alle, der ikke er blevet inkluderet i gruppesøgsmålet. Normalt forældes erstatningskrav efter 3 år, men denne frist er altså flere gange blevet udskudt. Lige nu indtil 31. december 2018, men det forventes at fristen på den ny finanslov udskydes til 31. december 2018.

De, der er blevet afvist fra gruppesøgsmålet må selv følge med og – hvis de ønsker at fastholde erstatningskrav – selv sikre sig, at der ikke indtræder forældelse. Vi må henvise de pågældende til at få råd hos egen advokat om hvordan dette bedst kan sikres.

Gruppesøgsmål.nu er alene grupperepræsentant for de borgere, der har handlet bolig eller som har omprioriteret og som har lidt tab i forbindelse med indførelsen af digital tinglysning.

Sager vedr. tinglysning af landbrugs- og erhvervsejendomme o.l. håndteres af Danske Advokater

For at kunne føre gruppesøgsmål mod staten, skal der udpeges en repræsentant for gruppen. Denne repræsentant er foreningen Gruppesøgsmål.nu.

Gruppesøgsmål.nu er alene etableret for at varetage interesserne for borgere, som i forbindelse med en bolighandel eller en omprioritering har lidt økonomisk tab i forbindelse med indførslen af digital tinglysning. Justitsministeren har lovet fri proces, derfor er det gratis for dig at være med.

Gruppesøgsmål.nu er stiftet af Danske BOLIGadvokater, og sagen føres af advokat Morten Samuelsson.

Morten Samuelsson, advokat og professor, skal føre sagen for de borgere, som vil søge erstatning for de merudgifter som indførelsen af digital tinglysning har kostet. Morten er en meget erfaren procedureadvokat, der før har procederet store komplekse sager af såvel international som national karakter.Morten har som medhjælper for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet været anklager i flere sager om økonomisk kriminalitet. Samtidig er Morten forfatter til flere bøger om forskellige former for ansvar og erstatningspligt blandt såvel rådgivere som ejendomsmæglere, bestyrelser og forsikringsselskaber.

Danske BOLIGadvokater er en landsdækkende forening med ca. 150 advokater, der alle besidder et højt fagligt niveau inden for boligrådgivning. Et fagligt niveau, som bl.a. sikres gennem løbende efteruddannelse og kontrol. Foreningens medlemmer har fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.

Gruppesøgsmål.nu er alene grupperepræsentant for de borgere, der har handlet bolig eller som har omprioriteret og som har lidt tab i forbindelse med indførelsen af digital tinglysning.

Sager vedr. tinglysning af landbrugs- og erhvervsejendomme o.l. håndteres af Danske Advokater

Baggrunden for gruppesøgsmåletIndførslen af digital tinglysning har betydet, at mange boligsælgere og boligkøbere – samt borgere som har omprioriteret – er blevet påført merudgifter pga. urimeligt lange ekspeditionstider hos Tinglysningsretten.
Rigsrevisionen har for staten undersøgt forløbet omkring implementeringen af den digitale tinglysning, ligesom Kammeradvokaten efterfølgende har vurderet sagen. På baggrund af Kammeradvokatens redegørelse har justitsminister Lars Barfoed bevilliget fri proces.

Historik
I august 2003 nedsatte Justitsministeriet Tinglysningsudvalget. Tinglysningen skulle effektiviseres blandt andet ved implementering af en papirløs tinglysningsproces. I foråret 2005 etablerede Domstolsstyrelsen en projektorganisation for at lette overgangen til digital tinglysning. CSC skulle stå for systemet, som skulle være klar i marts 2008. Lanceringen blev imidlertid udsat flere gange, og fra 20. august lukkedes der helt for tinglysningen frem til 8. september 2009, hvor den digitale tinglysning var klar.

Efter digitaliseringen i september 2009 ophobedes mange sager i Tinglysningsretten. Ophobningen skyldtes formentlig flere forhold, bl.a. nedlukning op til implementeringen, ny tingslysningsorganisation, tekniske forhold og manglende brugertests og analyser af brugeradfærd. Den 25. november 2009 erkendte Justitsministeren, at 47.108 sager hang fast i tinglysningen. Det svarede til 1/3 af de sager, som siden opstarten var indleveret. Danske BOLIGadvokater vurderede, at forsinkelserne ville koste danske bolighandlende op imod en halv milliard kroner i ekstra renteudgifter.

Rigsrevisionen indledte en undersøgelse på baggrund af statsrevisorernes anmodning, og i januar 2010 udtalte Justitsministeren, at kammeradvokaten måtte vurdere, om staten havde erstatningsansvar. Kammeradvokatens redegørelse ville være klar, når Rigsrevisionen offentliggjorde sin rapport, som imidlertid først var færdig i august og ikke som først antaget i maj. 17. august 2010 beskrev Rigsrevisionen i sin rapport indførslen af det digitale tinglysningssystem som et “højrisikoprojekt”, og da kammeradvokaten 14. september offentliggjorde sin vurdering, fandt han ikke grundlag for at fritage staten for ansvar.

Danske BOLIGadvokater valgte i september 2010 at åbne op for forhåndstilmelding til gruppesøgsmål mod staten, fordi de mente, at det var den bedste måde at hjælpe flest mulige borgere.

Du kan følge sagen herunder.

2017

11. august
Supplerende skønserklæring er modtaget.

21. april
Aktuel status lagt på www.gruppesøgsmål.nu

2016

13. juli
Gruppesøgsmål nu udsender pressemeddelelsen “Tinglysningskaos kunne være undgået ved almindelig omtanke og sund fornuft” om den udarbejdede skønserklæring.

31. maj
Som oplyst den 6. januar 2016 er en uvildig IT-ekspert; vicedirektør Klaus Kvorning Hansen fra Koncern-IT på Københavns Universitet, blevet bedt om, som skønsmand, at besvare en lang række spørgsmål fra hhv. Gruppesøgsmål.nu og Domstolsstyrelsen.

Skønsmanden skal vurdere, om det ved tilrettelæggelsen og implementeringen af det digitale tinglysningssystem kunne være forudset, at der ville opstå problemer med brug af systemet, herunder tekniske problemer, lange svartider på henvendelser til Tinglysningsretten samt manglende kvalitet i svarene fra Tinglysningsretten og manglende og fejlbehæftede vejledninger.

Oprindeligt var det forventet, at Klaus Kvorning Hansen kunne færdiggøre en rapport inden udgangen af februar 2016, men da færdiggørelsen har afventet supplerende materiale fra Domstolsstyrelsen, er besvarelsen blevet forsinket. Det forventes således nu, at skønserklæringen først kan blive klar hen over sommeren 2016. Såfremt dette estimat holder, vurderes det, at sagen tidligst kan ventes afsluttet ultimo 2017.

31. maj
Forældelsesfrist forlænget frem til 31. december 2018

16. februar
Foreningen har modtaget enkelte henvendelser fra personer, der falder uden for gruppesøgsmålet med anmodning om hjælp til at forfølge sit krav. Foreningens advokat har bistået dissse og afslutter herefter sagen. For dem der måtte være interesseret i at følge gruppesøgsmålets gang foreslår vi, at I følger med på her på www.gruppesøgsmål.nu

6. januar
Pressemeddelelse: Skandalen ved indførsel af digital tinglysning skal vurderes af uvildig IT-ekspert

2015

10. november.
Landsrettens afgørelse vedrørende de personer, der har tilmeldt sig efter tilmeldingsfristens udløb.

2014

1. oktober
Gruppesøgsmål.nu udsender presssemeddelelsen: Gruppesøgsmål.nu ønsker syn og skøn i tinglysningssagen.

25. september
Kammeradvokaten afgiver duplik.

3. juli
Gruppesøgsmål.nu udsender pressemeddelelsen: Gruppesøgsmålet fordobler antallet af tilmeldte i sidste øjeblik.

30. juni
Gruppesøgsmål.nu afgiver replik og begærer syn og skøn.

26. juni
Gruppesøgsmål.nu udsender pressemeddelelsen: Mange boligejere kan miste retten til fri proces.

1. april. Der åbnes for bindende tilmelding til gruppesøgsmålet. Tilmelding skal ske senest den 30. juni 2014

2013

15. november
Gruppesøgsmål.nu indsendte den 11/10 et kæreskrift til Højesteret vedr. rammerne for gruppesøgsmålet. Højesteret har imidlertid ved afgørelse af den 15/11 oplyst, at en kære til Højesteret forudsætter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Gruppesøgsmål.nu har imidlertid allerede taget højde herfor, idet man samtidig med afsendelse af kæren den 11/10 ansøgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære. Højesterets behandling af den indsendte kære, vil således nu afvente Procesbevillingsnævnets stillingtagen til sagen.

16. oktober
gruppesøgsmål.nu udsender pressemeddelelsen: Staten fraskriver sig ansvaret for boligejernes problemer.

11. oktober
gruppesøgsmål.nu indsender kære til Højesteret vedr. landsrettens kendelse af den 30. september.

30. september
Kendelse vedrørende rammen for gruppesøgsmålet.

9. september
Den 3. september 2013 blev der afholdt retsmøde i sagen til drøftelse af påstand, rammerne og den praktiske fremgangsmåde ved førelse af sagen som gruppesøgsmål.Landsretten optog spørgsmålet om, hvorvidt de fremsatte ændringsforslag til udkast til påstand og rammerne for gruppesøgsmålet skal indarbejdes, til kendelse. Kendelsen vil
foreligge indenfor nogle uger.

Hvis retten godkender gruppesøgsmålet vil Gruppesøgsmål.nu blive udpeget som grupperepræsentant. Endelig tilmelding til gruppesøgsmålet vil således skulle ske til Gruppesøgsmål.nu, og der vil blive fastsat en frist for tilmelding på 3 måneder
fra den dag, hvor der bliver muligt at tilmelde sig gruppesøgsmålet.På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt endeligt at tilmelde sig gruppesøgsmålet.

De som måtte ønske at tilmelde sig – når der bliver
mulighed herfor – opfordres til at følge med på hjemmesiden, hvor nærmere underretning om gruppesøgsmålet, tilmelding og frister herfor vil fremgå.

23. maj
Med udgangspunkt i de processkrifter som hhv. advokaten for gruppesøgsmål.nu og statens advokat indleverede ultimo 2012, har der siden årsskiftet været detaildrøftelser om sagens
ramme og påstand med henblik på endelig godkendelse som gruppesøgsmål.På den baggrund afventes nu Østre Landsrets endelige stillingtagen til, om udformningen af påstand og ramme med eller uden ændringsforslag kan godkendes.

2012

18. december
Foreningens advokat Morten Samuelsson indleverer processkrift om godkendelse som gruppesøgsmål.

2. november
Statens advokat indleverer processkrift om godkendelse som gruppesøgsmål.

18. september
Pressemeddelelse fra gruppesøgsmål.nu: Kammeradvokaten trækker gruppesøgsmål i langdrag

29. august
Foreningens advokat Morten Samuelsson indleverer “Processkrift – Om godkendelse som gruppesøgsmål”

25. juli
Foreningens advokat Morten Samuelsson indleverer “Processkrift – Enkelte sager”, hvori der redegøres for enkelte af de sager, der forventes at indgå i gruppesøgsmålet

3. april
Østre Landsret erkærer sig inhabil

2011

15. december
Svarskrift fra sagsøgte.

12. december
Sagen udsættes på svarskrift fra sagsøgte til den 2/1-2012.

2. november
Foreningens advokat Morten Samuelsson anmoder et repræsentativt udsnit af de forhåndstilmeldte om yderligere oplysninger, herunder dokumentation for de konkrete sagsforløb.

28. oktober
Østre Landsret fastætter fristen for sagsøgtes svar til den 12. december 2011. Herefter vil sagens tilrettelæggelse blive drøftet på et særligt forberedende møde.

6. oktober
Afgørelse fra byretten om at sagen henvises til behandling i Østre Landsret.

24. august
Brev fra Københavns Byret bl.a. med bekræftelse på modtagelse af stævning samt oplysning om at sagsøgtes advokat er blevet anmodet om – inden den 21. september 2011- at meddele retten sine eventuelle bemærkninger.

12. august
Staten stævnes.

14. juli
Foreningens advokat, Morten Samuelsson, er i gang med at systematisere, genemlæse og bearbejde de knap 8.000 dokumentsider, som hidtil er modtaget i forbindelse med foreningens anmodning om aktindsigt. Yderligere et par tusinde dokumentsider forventes modtaget inden for kort tid. Med udgangspunkt i dette arbejder udarbejder Morten Samuelsson en stævning.28. marts Civilstyrelsen bevilliger fri proces til et gruppesøgsmål anlagt af gruppesøgsmål.nu c/o Danske BOLIGadvokater.

2010

27. december
Danske BOLIGadvokater modtager den sidste delafgørelse fra Domstolsstyrelsen vedr. aktindsigt bilagt en række dokumenter

21. december
Danske BOLIGdvokater stifter foreningen gruppesøgsmål.nu, med det formål at forenigen varetager rollen som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål mod staten

21. december
Danske BOLIGadvokater modtager fra Domstolsstyrelsen en supplerende afgørelse til afgørelse om aktindsigt af 16. juli.

1. december
Danske BOLIGadvokater modtager endnu en delafgørelse fra Domstolsstyrelsen vedr. aktindsigt bilagt en række dokumenter

29. november
Rigsrevisor fastholder kritik i nyt notat

22. november
Danske BOLIGadvokater modtager endnu en delafgørelse fra Domstolsstyrelsen vedr. aktindsigt bilagt en række dokumenter

10. november
Danske BOLIGadvokater modtager endnu en delafgørelse fra Domstolsstyrelsen vedr. aktindsigt bilagt en række dokumenter1. november Danske BOLIGadvokater modtager endnu en delafgørelse fra Domstolsstyrelsen vedr. aktindsigt bilagt en række dokumenter

1. november
Advokat Morten Samuelsson engageret til gruppesøgsmål. Ansøgning om fri proces til gruppesøgsmål indsendt

25. oktober
Danske BOLIGadvokater modtager endnu en delafgørelse fra Domstolsstyrelsen vedr. aktindsigt bilagt et enkelt dokument

8. oktober
Danske BOLIGadvokater modtager endnu en delafgørelse fra Domstolsstyrelsen vedr. aktindsigt bilagt en række dokumenter

1. oktober
Danske BOLIGadvokater modtager endnu en delafgørelse fra Domstolsstyrelsen vedr. aktindsigt bilagt en række dokumenter

28. september
Danske BOLIGadvokater åbner for forhåndstilmelding til gruppesøgsmål

27. september
Danske BOLIGadvokater modtager endnu en delafgørelse Domstolstyrelsen vedr. aktindsigt bilagt en række dokumenter24. september Afgørelse vedr. aktindsigt modtaget fra Justitsministeriet. De af dokumenterne, som foreningen har opnået aktindsigt, var vedlagt afgørelsen.

20 september
Danske BOLIGadvokaters formand til morgenmøde med Justitsministeren

20. september
Danske BOLIGadvokater modtager endnu en delafgørelse fra Domstolstyrelsen vedr. aktindsigt bilagt en række dokumenter

14. september
Kammeradvokatens vurdering offentliggøres

17. august
Rigsrevisionens rapport offentliggøres

27. august
Domstolsstyrelsen oplyser, at afgørelse om aktindsigt kan ventes inden for hhv. 1-2 uger og 6-8 uger afhængig af materialets art.

27. august
Justitsministeriet oplyser, at afgørelse om aktindsigt kan forventes i uge 35

24. august
Danske BOLIGdvokater erindrer Domstolsstyrelsen om, at foreningen fortsat ønsker aktinsigt i alle de dokumenter på listen af 10. juni, som det er muligt at få aktindsigt i.

24. august
Danske BOLIGadvokater skriver til Jutstitsministeriet, idet der endnu ikke er modtaget svar på anmodningen om aktindsigt

17. august
Rigsrevisionen offentligør undersøgelse af det digitale tinglysningsprojekt og udtrykker skarp kritik

16. juli
Danske BOLIGadvokater modtager et foreløbigt svar fra Domstolsstyrelsen vedr. aktindsigt bilagt 11 dokumenter.

15. juli
Danske BOLIGadvokater skriver til Justitsministeriet, idet den senest lovede frist for tilbagemelding vedr. afgørelse om aktindsigt er overskredet (jf. Justitsministeriets svar af den 21. Juni)

15. juli
Danske BOLIGadvokater erindrer Domstolsstyrelsen om foreningens svar af den 28. juni

28. juni
Danske BOLIGadvokater anmoder Domstolsstyrelsen om at få aktindsigt i alle de dokumenter på listen af 10. juni, som det er muligt at få aktindsigt i.

21. juni
Justitsministeriet oplyser, at man forventer at kunne træffe afgørelse om aktindsigt inden for 10 dage.

10. juni
Domstolsstyrelsen fremsender liste over dokumenter, som der muligvis kan opnås aktindsigt i, og anmoder om at få en tilbagemelding om, hvilke af dokumenterne Danske BOLIGadvokater er interesseret i at få adgang til

7. juni
Domstolsstyrelsen bekræfter modtagelse af brev af den 2. juni og lover snarligt svar

3. juni
Rigsrevisionen oplyser, at rapporten vedr. digital tinglysning først forventes færdig til august og altså ikke som oprindeligt oplyst i maj.

2. juni
Danske BOLIGadvokater skriver til hhv. Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet , da de lovede frister for tilbagemelding vedr. ansøgning om aktindsigt er overskredet.

Juni
Tinglysningsretten oplyser, at det nu er muligt at håndtere alle sager inden for 10-dages fristen

18. maj
Domstolsstyrelsen oplyser, at styrelsen har brug for mere tid, da materialet er omfattende, og at man vil vende tilbage senest ultimo maj

10. maj
Tinglysningsretten afviser aktindsigt under henvisning til offentlighedsloven

7. maj
Justitsministeriet oplyser, at man forventer at kunne træffe afgørelse om aktindsigt senest to uger fra dato.

6. maj
Domstolsstyrelsen bekræfter modtagelse af anmodning om aktindsigt og oplyser, at man vil besvare henvendelsen senet i løbet af 14. dage.

28. april
Danske BOLIGadvokater søger om aktindsigt, under henvisning til offentlighedsloven, hos hhv. Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten.

Medio april
Justitsministeren oplyser, at en udtalelse fra kammeradvokaten om erstatningsspørgsmålet først kan ventes efter at Rigsrevisionen har offentliggjort sin rapport (som forventes ultimo maj)

12. april
Danske BOLIGadvokater beslutter på et bestyrelsesmøde at tage næste skridt på vejen mod et gruppesøgsmål mod staten.

19. marts
På Danske BOLIGadvokaters generalforsamling i Odense bliver bestyrelsen bemyndiget til at gå videre i vurderingen af et gruppesøgsmål mod staten

10. marts
Danske BOLIGadvokater samt Danske Advokater mødes med Justitsminister Lars Barfoed med henblik på at argumentere for en politisk løsning på erstatningsspørgsmålet.

4. marts
Justitsministeren udtaler i et åbent samråd, at en ”fuld test” af systemet ville have været for dyr. Justitsministeren udtaler at det er en ”møgsag”.

2. marts
Domstolsstyrelsen sender anmodning til kammeradvokaten om udtalelse om erstatningsansvar

23. februar
Danske BOLIGadvokater’s bestyrelse beslutter, at forelægge tankerne om et gruppesøgsmål for foreningens generalforsamling den 18. marts med henblik på at høre medlemmernes stillingtagen til at foreningen arbejder videre med dette

28. januar
Justitsministeren oplyser i et åbent samråd, at kammeradvokaten må vurdere, om staten har et erstatningsansvar

22. januar
Danske BOLIGadvokaters bestyrelse beslutter, at indlede en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der er grundlag for at indlede et gruppesøgsmål med henblik på at få konstateret, om der er et erstatningsgrundlag i forbindelse med overgangen og indførelsen af den digitale tinglysning.

13. januar
Justitsministeren afviser i et åbent samråd, at der er mulighed for at yde erstatning til de borgere, som har fået merudgifter i form af renter som følge af digital tinglysning

13. januar
Domstolsstyrelsen offentliggør handlingsplan for nedbringelse af ventetiderne på tinglysning

2009

December
Danske BOLIGadvokater vurderer over for dagbladet Børsen, at forsinkelserne i Tinglysningsretten koster danske boligkøbere og –sælger op imod en halv milliard kroner i ekstra renteudgifterDecember Rigsrevisionen igangsætter undersøgelse på baggrund af statsrevisorernes anmodning

25. november
Justitsministeren erkender, at 47.108 sager hænger fast i tinglysningen svarende til ca. 1/3 af de sager, som er indleveret siden opstarten.

17. november
Tinglysningsretten beklager, at den digitale tinglysning har medført mange gener

6. oktober
Ifølge IT-mediet Version2 sender papirfuldmagter tinglysningen til tælling bl.a. fordi man havde antaget at langt flere vil benytte digital signatur

8. september
Digital tinglysning implementeres

20. august
Der lukkes for tinglysningen frem til lancering af digital tinglysning den 8. September

17. juni
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om en undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedr. tinglysning.

2008

November
Implementering af digital tinglysning udskydes til september 2009, idet der er brug for mere tid til udvikling og test. Lanceringen var ellers planlagt til 12. januar 2009.

Juli
Tidspunktet for lancering af digital tinglysning udsættes atter, denne gang til 12. januar 2009. Lancering var ellers planlagt til november 2008. Begrundelsen for udsættelsen er, at det først er nu man har det fulde overblik over det komplicerede testarbejde, der er nødvendigt for at sikre samspillet med de eksterne professionelle brugeres udvikling af IT-systemer (inden for finanssektoren)

2007

November
Det oplyses, at den oprindelige tidsplan ikke kan overholdes, da adskillige nøglemedarbejdere har forladt CSC. Lancering forventes nu november 2008. Lancering var ellers fastsat til den 25. marts 2008.

Januar
Scanning af ca. 75 mio. dokumenter igangsættes

2006

December
Domstolsstyrelsen oplyser, at der er indgået aftale med CSC til et tre-cifret millionbeløb og at systemet vil stå klar i marts 2008

Juni
Folketinget vedtager lov om digital tinglysning

Maj
Staten indleder udbudsrunde om udvikling af digitalt tinglysningssystemFebruar Justitsministeriet offentliggør betænkning om digital tinglysning (1471/2006)

2005

Juni
Justitsministeriet offentliggør første delbetænkning vedr. tinglysningsopgaven (1461/2005).

Forår
Domstolsstyrelsen nedsætter projektorganisation med henblik på at forberede overgangen til digital tinglysning

2003

August
Justitsministeriet nedsætter Tinglysningsudvalget, der får til opgave at komme med forslag til en samlet modernisering og effektivisering af tinglysningen, herunder gennem implementering af fuldstændig papirløs tinglysning.

Presse

Henvendelser fra pressen kan ske til Danske BOLIGadvokaters formand advokat Jan Schøtt-Petersen

Tlf. (mobil) 30 60 33 11
jsp@alliance3000.dk

På hverdage mellem kl. 9.00 og 16.30 (fredag dog kun til 16.00) kan du også kontakte Danske BOLIGadvokaters sekretariat på tlf. 70 20 97 90.

PESSEMEDDELELSER

17-6-2018
40 bolighandlende nægtes adgang til Gruppesøgsmål

30% af deltagerne i gruppesøgsmålet om den fejlslagne lancering af digital tinglysning kan ikke deltage i gruppesøgsmålet fordi Domsstolsstyrelsen udtaler, at den ikke har ressourcer til at finde dokumentation, som ligger ”gemt” i det digitale tinglysningssystem. For 9 år siden kom op mod 50.000 bolighandlende i klemme i Domstolsstyrelsens højrisikoprojekt. De kunne ikke tinglyse deres bolighandel og led dermed økonomiske tab.

”Det er vigtigt at huske på, at langt hovedparten af brugerne kun handler bolig 1-2 gange i løbet af et liv, og derfor ikke har erfaring i at gennemskue et tinglysningsforløb”, forklarer Danske BOLIGadvokaters formand, Jan Schøtt-Petersen.Han ærgrer sig over, at Domsstolsstyrelsen efter flere rapporter og års tovtrækkeri ikke på nogen måde vil vedkende sig et ansvar for konsekvenserne.

Ufrivillige prøvekaniner i højrisikoprojekt
Rigsrevisionen har set på sagen, og er stærkt kritiske. Deres rapport betegner indførelsen af det digitale tinglysningssystem som et ”højrisikoprojekt”, hvor alt gik galt, fejl i systemet, scannere som ikke fungerede, formuleringer som ingen forstod, lange sagsbehandlingstider og efter fem måneder med det nye system, var det stadig 30% af alle sager, som ikke kunne håndteres af systemet. Ifølge Domsstolsstyrelsens egne oplysninger var der stadig 57.000 ubehandlede sager, som hang fast i systemet i januar 2010.

Bare ærgerligt
Forbrugerne kan ikke dokumentere deres forsøg på, at tinglyse bolighandlerne, netop fordi den digitale tinglysning ikke fungerede. For 9 år siden blev de blot afvist, deres indtastede data blev slettet eller systemet undlod ganske enkelt at oplyse, at der ikke var foretaget en registrering.

Netop derfor har Gruppesøgsmål.nu opfordret Domstolsstyrelsen til at fremlægge oplysninger om de bolighandlendes forsøg på anmeldelser i tinglysningssystemet med henblik på at få et grundlag for at få vurderet tilmeldingerne til gruppesøgsmålet.
Domstolsstyrelsen har til Landsretten meddelt, at den af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at fremfinde data.

”Svaret fra Domstolsstyrelsen viser, at data findes. Men at de ikke stilles til rådighed vækker stor undren hos Danske BOLIGadvokater”, udtaler foreningens formand Jan Schøtt-Petersen.

Østre Landsrets kendelse fra februar 2018, indledes i øvrigt med ”Det bemærkes indledningsvist, at det som udgangspunkt er de personer, der ønsker at deltage i et gruppesøgsmål, der skal godtgøre, at kravene til at deltage i søgsmålet er opfyldt”.

”Men dette kan de bolighandlende af gode grunde ikke, fordi systemet slettede alle oplysninger. Det er jo det hele sagen drejer sig om”, siger Danske BOLIGadvokaters formand, som er tydeligt utilfreds med Domsstolsstyrelsens holdning og Landsrettens kendelse.

Den manglende vilje hos Domsstolsstyrelsen betyder, at omkring 240 bolighandlende ikke kan deltage i gruppesøgsmålet men henvises til, at føre egne sager mod Domsstolsstyrelsen.

11-8-2017
Supplerende skønserklæring og orientering om status

Den uvildige skønsmand Klaus Kvorning Hansen har netop afgivet en supplerende skønserklæring i sagen, hvor han besvarer supplerende spørgsmål fra Domstolsstyrelsen.

Den supplerende skønserklæring ændrer ikke væsentligt ved skønserklæringen fra sidste sommer, hvor skønsmanden blandt andet fastslog, at en række af de problemer, der opstod i forbindelse med tinglysningssystemet kunne være forudset.

Sagen er fortsat under forberedelse og foreningen forventer, at retten tager stilling til de enkelte tilmeldinger til gruppesøgsmålet og tidspunktet for forberedelsens afslutning i løbet af efteråret 2017, sådan, at tidspunktet for hovedforhandlingen kan fastsættes. Der forventes på nuværende tidspunkt tidligst dom i sagen i slutningen af 2018 eller begyndelsen af 2019.

21-4-2017
Orientering om status

Sagen er fortsat under forberedelse ved landsretten og afventer færdiggørelse af skønsforretningen og stillingtagen til tilmeldinger.

Syn og skøn og vidner
Skønsmanden afleverede i sommer sin rapport. Domstolsstyrelsen har efterfølgende stillet supplerende spørgsmål til skønsmanden. Foreningen Gruppesøgsmål.nu har fået medhold i en protest mod formuleringen af spørgsmålene, da disse indeholdt en række oplysninger, der ikke var dokumenteret i sagens bilag.

Domstolsstyrelsen har efterfølgende meddelt, at den fortsat ønsker at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden. Sagen venter pt. på, at Domstolsstyrelsen fremkommer med et udkast til nye spørgsmål. Retten har, efter Domstolsstyrelsens protest, afskåret gruppesøgsmålets vidne professor Søren Lauesen fra at afgive forklaring. Gruppesøgsmål.nu har ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe spørgsmålet for Højesteret.

Domstolsstyrelsen har gjort indsigelse mod 264 tilmeldinger til gruppesøgsmålet. Der har været udvekslet processkrifter herom i løbet af efteråret 2016, og retten har opfordret parterne til at undersøge, om der kan opnås enighed. Domstolsstyrelsen er nu ved at undersøge, om den kan fremskaffe de oplysninger fra Tinglysningssystemet, som Foreningen har bedt om med henblik på, at de enkelte sager kan vurderes på et oplyst grundlag.

I sidste ende er det nemlig op til retten at afgøre, om de enkelte tilmeldinger er omfattet af gruppesøgsmålets ramme, og derfor retten der bestemmer, hvem der kan deltage i gruppesøgsmålet: “Personer (herunder dødsboer m.v), der

1) som køber, sælger eller ejer af enfamilieshuse, ejerlejligehder eller fritidsejendomme i perioden fra 8. september 2009 til den 31. december 2010 anmeldte eller lod anmelde skøder, pantebreve eller andre dokumenter til tinglysning eller aflysning, herunder med henblik på omprioritering.

2) opnåede tinglysning eller aflysning eller afvisning af dokumentet senere end 10 hverdage efter anmeldelsesn af dokumentet i det digitale tinglysningssystem, uden at tinglysningen eller aflysningen efter anmeldelsen beroede på andet end Tinglsyningsrettens egen sagsbehandling alene på grundlag af det dokument, der var anmeldt til tinglysning, og

3) ved tilmeldingen eller senest 4 uger efter udløbet af tilmeldingsfristen fremsender en efter rettens skøn tilfredsstillende dokumentation for opfyldelsen af de oven for anførte betingelser, kan tilmelde sig gruppesøgsmålet.

“Når og hvis Domstolsstyrelsen vender tilbage med oplysningerne, vil der blive gjort et forsøg på at opnå enighed om, at så mange som muligt af tilmeldingerne er omfattet af gruppesøgsmålet. Retten må herefter træffe afgørelse om, hvilke tilmeldinger, der falder ind under rammen. Personer, der ikke er omfattet af gruppesøgsmålet, kan vælge selv at gøre krav gældende over for Domstolsstyrelsen.

Domstolsstyrelsen har afgivet en såkaldt proceserklæring om passivitet og forældelse gående på, at den ikke vil påberåbe sig, at forældelse er indtrådt forud for den 31. december 2018.

Personer, der ikke er tilmeldt gruppesøgsmålet, eller personer, der efter rettens afgørelse ikke omfattes af gruppesøgsmålet, kan derfor rejse krav mod Domstolsstyrelsen inden denne dato uden at blive mødt med en indsigelse om forældelse.

Proceserklæringen kan læses her Næste orientering og sagens tidshorisontDet er foreningens håb, at sagen kan berammes til hovedforhandling i 2018, men dette afhænger af den videre forberedelse, herunder afgørelsen om tilmeldinger og forløbet af eventuelle kæremål samt rettens kalender.

13-7-2016
“Tinglysningskaos kunne være undgået ved almindelig omtanke og sund fornuft”

Så tydeligt siges det i den uvildige skønserklæring, som netop er kommet og som lægges til grund for Landsrettens behandling af tinglysningskatastrofen i 2009.

Lanceringen skete efter en Big Bang strategi og var en ren gambling, der endte med at op mod 50.000 bolighandlende blev ofre for Domstolsstyrelsens højrisikoprojekt. Op imod en halv milliard kroner – så meget vurderer Danske BOLIGadvokater, at den stærkt fejlbehæftede lancering af digital tinglysning har kostet de berørte boligejere.

Landsretten skal nu placere ansvaret.I foråret udpegede Landsretten vicedirektør Klaus Kvorning Hansen fra Koncern-it på Københavns Universitet som uvildig ekspert. Han har gennem de seneste måneder, gået hele lanceringen igennem, og han slår nu i sin skønserklæring fast, at kaos kunne været undgået, ved ganske almindelig rettidig omhu og sund fornuft.

Skønsmanden har haft til opgave at vurdere, om det ved tilrettelæggelsen og implementeringen af det digitale tinglysningssystem kunne være forudset, at der ville opstå problemer med brug af systemet, herunder tekniske problemer, lange svartider på henvendelser til Tinglysningsretten samt manglende kvalitet i svarene fra Tinglysningsretten og manglende og fejlbehæftede vejledninger.

”Det kunne efter mit skøn ved tilrettelæggelsen og implementeringen af det digitale tinglysningssystem være forudset, at der ville opstå problemer på flere af de nævnte områder.”

”Det er helt overordnet mit skøn, at årsagerne til stort set alle de problemer, der opstod i de første måneder efter idriftsættelsen af det digitale tinglysningssystem, ville være blevet afdækket gennem en trinvis implementering, og derfor ikke ville have haft slet så store konsekvenser, som de fik.

I anden række ville en tættere involvering af de kommende brugere af det digitale tinglysningssystem og Tinglysningsrettens samarbejdsparter have afdækket såvel potentielle problemer som mulige løsninger af dem.

”Domstolsstyrelsen har siddet alle advarsler overhørig”
Vi var i advokatbranchen, på lige fod med en række andre aktører, stærkt bekymrede over bl.a. de manglende brugertests op til lanceringen og var derfor – få uger før igangsættelsen – helt konkret ude og foreslå en udsættelse af implementeringen. Det er endvidere vigtigt at huske på, at langt hovedparten af brugerne var og er forudsætningsløse, fordi de kun handler bolig 1-2 gange i løbet af et liv”, forklarer Danske BOLIGadvokaters formand, Jan Schøtt-Petersen.

Han glæder sig over, at 7 års kamp for forbrugerne snart nærmer sig en afslutning, og han er særlig tilfreds med at skønserklæringen fremhæver de samme temaer, som Danske BOLIGadvokater har lagt til grund for gruppesøgsmålet mod Domstolsstyrelsen.

Den uvildige skønsmand slår dels fast, at der ikke var it-faglige forhold, som nødvendiggjorde et ”big bang” projekt (hvor alt lanceres på en gang). Og dels skønner han, at der kunne være truffet foranstaltninger, der ville have hindret de nævnte problemer i at opstå eller have afbødet de væsentligste negative virkninger af dem.

I skønserklæringen kan man læse at: ”Det virker, ud fra det oplyste, som om risikoen forbundet med manglende brugervenlighed i den eksterne portal var erkendt, men ikke desto mindre blev det besluttet at fastholde at undlade en egentlig brugervenlighedstest.”

”Det er i den forbindelse mere konkret mit skøn, at den foretagne risikoanalyse har forsømt i tilstrækkelig grad at inddrage de kommende brugere (professionelle såvel som private) som interessenter med en væsentlig indflydelse på risikobilledet.”

”Man vil almindeligvis efterstræbe en meget høj grad af brugervenlighed, hvis systemet retter sig mod forudsætningsløse brugere eller brugere, der kun meget sjældent skal gøre brug af systemet.”

Rigsrevisionen har tidligere set på sagen. I Rigsrevisionens stærkt kritiske rapport betegnes indførelsen af det digitale tinglysningssystem direkte som et ”højrisikoprojekt”, hvor alt gik galt, fejl i systemet, scannere som ikke fungerede, formuleringer som ingen forstod, lange sagsbehandlingstider og efter fem måneder med det nye system, var det stadig 30% af alle sager, som ikke kunne håndteres af systemet. Ifølge Domsstolsstyrelsens egne oplysninger var der 57.000 ubehandlede sager, som hang fast i systemet i januar 2010.

”Man kan på ingen måde laste de bolighandlende, idet tinglysningssystemet var udviklet og lanceret som et system, den enkelte borger enkelt og let selv skulle kunne betjene evt. med hjælp fra en advokat. Ansvaret ligger derfor placeret ét eneste sted; nemlig hos Domstolsstyrelsen, som valgte både tid, sted og metode for lanceringen”, fastslår advokat lic. jur. Morten Samuelsson, som repræsenterer tinglysningsofrene.

Case fra et tinglysningsoffer
IT-konsulent gennem 38 år, Ben Säbel er en af de ca. 50.000 bolighandlende, der måtte betale prisen for Domsstolsstyrelsens gambling. Han blev fanget i overgangsfasen, da den digitale tinglysning kiksede i sommeren 2009.

Køber forestod tinglysningen. Skødet blev anmeldt til tinglysning første gang i november 2009 og både køber og sælger underskrev med digital signatur. Alt var tilsyneladende godt, selvom noget var gået helt galt. Ben Säbels tinglysningssag blev hængende i systemet, hvilket gjorde det umuligt at afslutte hans bolighandel, der kom ikke noget skøde.Fra slutningen af november 2009 og i mere end 2 måneder forsøgte køber, sælger og ejendomsmægler forgæves at kontakte Tinglysningsretten for at høre status på tinglysningen. Først den 8. april 2010 efter lang tids venten i telefonslusen, utallige viderestillinger og ihærdige forsøg på at få en forklaring, lykkedes det Ben at få et svar. Køber havde glemt at sætte et flueben i en formular.

”For mig er det helt uforståeligt, at man lancerer et system uden nogen form for fejlmeddelelser, kvitteringer og gennemprøvede vejledningstekster. I særlig grad når der er tale om et system, som skal benyttes af ganske almindelige mennesker uden særlige it-forudsætninger. Almindelige brugeres erfaring kommer fra e-handel og e-banking, her er vi vant til at få en fejlmeddelelse ”fx rød tekst”, hvis vi gør noget galt, og vi kan ikke komme videre før fejlen er rettet. Hvis der ikke sker noget og processen blot fortsætter, så må man jo antage, at alt er i sin skønneste orden” forklarer Ben Säbel, som har mere end 40 års erfaring fra it-branchen, både som programmør, analytiker og rådgiver, bl.a. med både betalings- og bank systemer.

5 måneder efter at køber havde tinglyst handlen første gang, kom Tinglysningsrettens lakoniske svar til Ben: Der er ikke noget registreret – Prøv igen!

”Det er næsten som at få at vide, at der ikke er bonus på lottokuponen og ekspedienten med et trøstende smil siger: ”bedre held næste gang”. At kalde det for en brugerfejl er helt ude i hampen, hvordan skal brugeren vide, at der er begået en fejl?”, siger Ben.Han undrer sig over, at så stort et system sættes i drift på én gang. I bankverdenen ville man iflg. Ben Säbel, have taget en lancering i flere etaper, således at uforudsete fejl kunne rettes og brugererfaringer opsamles til forbedring af support og funktionalitet.

31-5-2016
Forældelsesfrist forlænget til den 31. december 2018

Justitsministeriet har netop modtaget Finansudvalgets godkendelse af, at Domstolsstyrelsen i sager vedrørende erstatningskrav i anledning af forsinkelser opstået i forbindelse med idriftsættelsen af det digitale tinglysningssystem ikke vil påberåbe sig, at forældelse er indtrådt forud for den 31. december 2018. Endvidere vil Domstolsstyrelsen ikke påberåbe sig, at et erstatningskrav, der rejses inden den 31. december 2018, skulle have været fremsat tidligere.

31-5-2016
Status på gruppesøgsmålet

Som oplyst den 6. januar 2016 er en uvildig IT-ekspert; vicedirektør Klaus Kvorning Hansen fra Koncern-IT på Københavns Universitet, blevet bedt om, som skønsmand, at besvare en lang række spørgsmål fra hhv. Gruppesøgsmål.nu og Domstolsstyrelsen.

Skønsmanden skal vurdere, om det ved tilrettelæggelsen og implementeringen af det digitale tinglysningssystem kunne være forudset, at der ville opstå problemer med brug af systemet, herunder tekniske problemer, lange svaretider på henvendelser til Tinglysningsretten samt manglende kvalitet i svarene fra Tinglysningsretten og manglende og fejlbehæftede vejledninger.

Oprindeligt var det forventet, at Klaus Kvorning Hansen kunne færdiggøre en rapport inden udgangen af februar 2016, men da færdiggørelsen har afventet supplerende materiale fra Domstolsstyrelsen for at kunne besvare spørgsmål fra hhv. Gruppesøgsmål.nu og Domstolsstyrelsen, er besvarelsen forsinket.

Det forventes således nu, at skønserklæringen først kan blive klar hen over sommeren 2016. Såfremt dette estimat holder, vurderes det, at sagen tidligst kan ventes afsluttet ultimo 2017.

16-2-2016
Personer der falder uden for gruppesøgsmålet

Foreningen har modtaget enkelte henvendelser fra personer,der falder uden for gruppesøgsmålet, med anmodning om hjælp til at forfølge sit krav. Foreningens advokat har bistået disse og afslutter herefter sagen.

6-1-2016
Skandalen ved indførsel af digital tinglysning skal vurderes af uvildig IT-ekspert

Nu er der endelig kommet gang i et syn og skøn i sagen om kompensation til de mange ofre for det tinglysningskaos, der opstod i september 2009 i forbindelse med overgangen til digital tinglysning.

Danske BOLIGadvokater, der står bag foreningen Gruppesøgsmål.nu, har fået rettens tilladelse til at igangsætte et syn og skøn vedrørende indførelse af den digitale tinglysning. Dette syn og skøn vil udmunde i en sagkyndig erklæring om, hvorvidt implementeringen af den digitale tinglysning efter skønsmanden faglige vurdering blev foretaget korrekt og anvarligt, eller om der kunne have været anvendt andre metoder, som ville have sikret en smidigere overgang.Det er vicedirektør Klaus Kvorning Hansen fra Koncern-it på Københavns Universitet, der som skønsmand skal svare på en lang række spørgsmål fra Gruppesøgsmål.nu og Domstolsstyrelsen.

Skønsmanden skal vurdere, om det ved tilrettelæggelsen og implementeringen af det digitale tinglysningssystem kunne være forudset, at der ville opstå problemer med brug af systemet, herunder tekniske problemer, lange svartider på henvendelser til Tinglysningsretten samt manglende kvalitet i svarene fra Tinglysningsretten og manglende og fejlbehæftede vejledninger.

En “big-bang”-implementering
Skønsmanden skal desuden tage stilling til, om der kunne være truffet foranstaltninger, der havde reduceret, hindret eller fjernet risikoen for problemer, og i så fald hvilke foranstaltninger, der kunne være truffet.

Der ønskes endvidere svar på, hvorvidt det var nødvendigt, at implementeringen skete som et såkaldt “big-bang”, og om det havde været muligt at teste systemet af over for en afgrænset kreds af brugere og/eller i et afgrænset geografisk område.Advokaterne for Gruppesøgsmål.nu stiller endvidere spørgsmål om, hvorvidt Domstolsstyrelsen i en testperiode af det nye digitale system parallelt kunne have foretaget tinglysninger i det tidligere papirsystem?

Danske BOLIGadvokater anslår, at omkring 50.000 bolighandlende blev fanget i det kaos, der opstod under overgangen til digital tinglysnig.

Gruppesøgsmål.nu har modtaget flere end 800 tilmeldinger til gruppesøgsmålet vedrørende erstatningsansvaret for implementeringen af den digitale tinglysning, og Østre Landsret vil fortsætte med at behandle gruppesøgsmålet, så snart der foreligger en rapport fra skønsmanden.

Danske BOLIGadvokater forventer, at skønserklæringen vil give et bedre grundlag for at vurdere Domstolsstyrelsens ansvar og ikke mindst støtte synspunktet om, at Domstolsstyrelsen har pådraget sig et erstatningsansvar.Skønsmanden har fået en foreløbig frist til den 20. februar 2016.

10-11-2015
Tilmelding til gruppesøgsmålet efter tilmeldingsfristens udløb

Fristen for tilmeldingen til gruppesøgsmålet udløb den 30. juni 2014. Herefter kunne dokumentation eftersendes frem til den 28. juli 2014.Foreningen modtog 28 tilmeldinger efter fristen den 30. juni 2014 var udløbet og anmodede landsretten om dispensation fra tilmeldingsfristen, således at de eftertilmeldte også kunne blive omfattet af gruppesøgsmålet.

Dispensation i 10 sagerLandsretten har givet dispensation til 10 af sagerne og lagde i den forbindelse vægt på, at disse personer har været forhåndstilmeldt gruppesøgsmålet, og at deres tilmelding til gruppesøgsmålet er modtaget inden den 28. juli 2014, der var fristen for at indlevere dokumentation.

Hermed har landsretten også sagt, at det fremadrettet i denne sag vil være meget svært at opnå dispensation fra tilmeldingsfristen. Der skal foreligge særlige omstændigheder for at der kan gives dispensation for tilmeldinger modtaget efter 28. juli 2014.18 sager har ikke fået dispensation

Foreningen gruppesøgsmål.nu har ønsket landsrettens afgørelse for så vidt angår de 18 sager, der ikke anses for omfattet af gruppesøgsmålet, kæret til Højesteret. Derfor har foreningen anmodet Procesbevillingssnævnet om kæretilladelse. Landsrettens afgørelse kan nemlig ikke kæres uden at Procesbevillingsnævnet tillader dette.Procesbevillingsnævnet har imidlertid netop meddelt, at der ikke kan bevilges kæretilladelse.

Det skal bemærkes, at alle 28 tilmeldte har fået individuel besked om landsrettens afgørelse samt for 18 af sagernes vedkommende også besked om afslaget på anmodningen om kæretilladelse.Da der ikke er givet tilladelse til at kære til Højesteret betyder det, at de 18 sager, som ikke har fået dispensation, ikke er omfattet af gruppesøgsmålet.

Det betyder også, at tilmeldinger, der måtte blive modtaget fremefter heller ikke, hvis der ikke gælder ganske særlige omstændigheder, vil blive omfattet af gruppesøgsmålet.Tilbud til de 18, der ikke har fået dispensation.

Foreningen gruppesøgsmål.nu har imidlertid aftalt med foreningens advokat, Morten Samuelsson, at han – for tilmeldte der ikke har fået dispensation – vil bistå med at søge fri proces samt bistå med at fremsætte krav om suspension af forældelse.

Advokat Morten Samuelsson har indvilget under hensyn til, at han i forvejen er indarbejdet med de overordnede spørgsmål om ansvar osv.Bistanden vil omfatte:- ansøgning om fri proces og hvis fri proces opnås, da førelse af retssagen- Hvis ikke fri proces opnås – bistand med at rejse kravet og opfølgning med hensyn til forældelseDe, der benytter sig af denne bistand, skal dog være klar over, at deres sager vil vente på afgørelsen af gruppesøgsmålet, dvs. sagerne vil afhænge af gruppesøgsmålets udfald.

De, der ikke ønsker at benytte sig af denne bistand, bør være opmærksom på, at deres sag kan blive forældet. Indtil videre har Domstolsstyrelsen dog generelt udsat forældelse med hensyn til alle sager.

15-12-2014
750 tinglysningssager fra tinglysningsofre er nu indleveret til Landsretten

Foreningen gruppesøgsmål.nu har netop indleveret ca. 750 sager til Landsretten efter at foreningens advokat, Morten Samuelsson har haft anledning til at gennemgå de mange sager med tilhørende bilag. Det er nu op til Landsretten at godkende de indleverede sager, til brug for det videre sagsforløb. Landsretten skal i den forbindelse tage stilling til, om der kan ydes dispensation til de af sagerne, som er blevet indleveret for sent af de tilmeldte. Landsretten skal endvidere tage stilling til, om de sager, der er tilmeldt uden tilhørende dokumentation, kan inddrages i det videre sagsforløb.

Sideløbende med indleveringen af de konkrete sager har
Gruppesøgsmål.nu anmodet om syn og skøn for at få belyst de tekniske spørgsmål i sagen, og man er aktuelt i dialog med Kammeradvokaten, som repræsenterer staten, om skønstemaet. Det vurderes for nærværende, at en skønserklæring kan foreligge i løbet af 2015.

Selve sagen vurderes at ville strække sig over 8-12 retsdage,
men sagen er endnu ikke berammet. Sagen forventes tidligst afsluttet i løbet af 2016.

Tinglysningsramte, hvis sager ikke er omfattet af hverken gruppesøgsmålet eller de prøvesager, som er anlagt hvad angår erhverv, opfordres ligeledes til at følge sagsforløbet, da et positivt udfald kan give mulighed for at anlægge individuelle søgsmål i disse sager.

1-10-2014
Gruppesøgsmål.nu ønsker syn og skøn i tinglysningssagen

En professionel IT-ekspert bør vurdere om den digitale tinglysning blev implementeret hensigtsmæssigt. Sådan lyder anmodningen fra Gruppesøgsmål.nu, der repræsenterer tinglysningsofrene i sagen mod Domsstolsstyrelsen.

Gruppesøgsmål.nu har i sin replik til domstolen, anmodet om syn og skøn, i håb om at få belyst sagens tekniske spørgsmål ved hjælp af en professionel IT-ekspert, hvilket kammeradvokaten, som repræsenterer Domsstolsstyrelsen, har erklæret sig indforstået med i den duplik, som netop blev afgivet d. 25. september.

”Ved at begære om syn og skøn har vi anmodet om, at en fagperson skal vurdere, om den digitale tinglysning blev indført på en hensigtsmæssig måde. På den måde kan vi få en uvildig professionel til at belyse, om det kunne have været forudset, at der var risiko for forsinkelser samt om Domsstolsstyrelsen kunne have truffet foranstaltninger, der kunne have reduceret eller helt have fjernet risikoen for sådanne forsinkelser. Kammeradvokaten har indvilliget i vores anmodning om syn og skøn, men har bedt om, at spørgsmålene til skønsmanden præciseres, hvilket vi har taget til efterretning”, forklarer advokat Morten Samuelsson, som er advokat for Gruppesøgsmål.nu.

Gruppesøgsmål.nu vil nu gå i gang med at udfærdige et skønstema tilpasset nogle af Kammeradvokatens bemærkninger, hvorefter Kammeradvokaten kan tage endelig stilling til, hvorvidt han vil protestere imod syn og skøn i sagen eller fremkomme med evt. supplerende spørgsmål.

Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater, udtaler, at han håber, at Landsretten vil imødekomme anmodningen, idet han finder, at det er helt centralt for belysning af statens ansvar, at få en professionel vurdering af den måde implementeringen var tilrettelagt på.

I de sidste dage inden tilmeldingsfristens udløb blev antallet af tilmeldte fordoblet. I alt ca. 800 har tilmeldt sig og medarbejdere hos advokat Morten Samuelsson er nu i gang med at organisere og gennemgå de mange tilmeldinger. I den forbindelse vurderes det om, der er behov for indhentelse af supplerende materiale, samt om der er spørgsmål i forbindelse med tilmeldingerne m.v.

3-7-2014
Gruppesøgsmålet fordobler antallet af tilmeldte i sidste øjeblik

Sammenslutningen af bolighandlende og låntagere, der tabte penge ved indførelsen af den digitale tinglysning, blev væsentlig større blot få dage før fristen for tilmelding udløb.

I sidste uge havde Gruppesøgsmålet omkring 400 tilmeldte, men på ganske få dage har yderligere ca. 400 personer meldt sig klar til at gøre deres krav gældende overfor Domsstolsstyrelsen.

Mandag den 30. juni udløb fristen for tilmelding til gruppesøgsmålet, der har fået grønt lys til at føre gratis fri proces mod Domstolsstyrelsen på vegne af de mange tusinde bolighandlende og låntagere, der tabte penge i forbindelse med indførelsen af den digitale tinglysning.

Danske BOLIGadvokater står bag gruppesøgsmålet og bestyrelsesmedlem Niels Erlandsen glæder sig over de mange tilmeldte.

”De bolighandlende og låntagerne blev taget som gidsler ved indførelsen af den digitale tinglysning. I Danmark har staten monopol på tinglysning, derfor må de også stå til ansvar for deres stærkt kritisable håndtering af så omfattende et IT-projekt”, fortæller Niels Erlandsen.

Danske BOLIGadvokater har siden 2010 arbejdet på at overbevise politikerne om, at de, hvis ikke af juridiske årsager, så af moralske årsager, bør kompensere de berørte borgere helt eller delvist for de tab, de har lidt i forbindelse med igangsætningen af den nye tinglysningspraksis.

Justitsministeren har imidlertid valgt at lade sagen prøve ved domstolene.De mange tilmeldte skal nu inden den 28. juli indlevere bilag med tilfredsstillende dokumentation for at deres tinglysning blev forsinket, aflyst eller afvist pga. af den digitale tinglysning.

27-6-2014
Sidste frist for tilmelding til gruppesøgsmålet

Sidste frist for bindende tilmelding til gruppesøgsmålet er
den 30. juni 2014, men det er vigtigt at understrege, at det kun er selve tilmeldingen, som behøver at være indsendt denne dato. Bilag kan eftersendes frem til den 28. juli 2014. Det er derfor vigtigt, at du tilmelder dig nu, uanset om du på nuværende tidspunkt har haft mulighed for at fremskaffe
den fornødne dokumentation.

Da retten er opmærksom på, at det kan være vanskeligt at
fremskaffe den fornødne dokumentation, kan der være mulighed for at dispensere fra ovennævnte.

Gruppesøgsmål.nu vil dog under alle omstændigheder opfordre til, at du så vidt muligt senest den 30. juni indsender en tilmelding, der viser, at du er i gang med at finde de fornødne oplysninger/materiale, så det kan dokumenteres over for retten, at du har sat arbejdet i gang inden fristens udløb.

Bemærk! Gruppesøgsmål.nu c/o Danske BOLIGadvokater får ny
adresse med virkning fra den 7. juli 2014

Danske BOLIGadvokaters sekretariat flytter den 7. juli til
Vesterbrogade 32, 1620 København V. Telefonnummer og mailadresser er uændrede.

26-6-2014
Mange boligejere kan miste retten til fri proces

Retten til gratis fri proces udløber snart for de mange tusinde bolighandlende og låntagere, der tabte penge i forbindelse med opstartsproblemer med den digitale tinglysning i 2009.

Mandag d. 30. juni udløber fristen for tilmelding til gruppesøgsmålet, der har fået grønt lys til at føre fri proces mod Domstolsstyrelsen på vegne af de mange tusinde bolighandlende og låntagere, der tabte penge i forbindelse med indførelsen af den digitale tinglysning.

Da Domstolsstyrelsen i sommeren 2009 overgik til det digitale system, hang tusindvis af sager fast i systemet og de mange bolighandlende og låntagere måtte vente i uvished på at deres sag blev behandlet. I mellemtiden måtte de selv dække tabet for de forsinkede bolighandler og lånesager.

Fristen udløber 30. juni Gennem gruppesøgsmålet har de bolighandlende og låntagere en unik mulighed for gratis at søge erstatning for deres tab. Men det er kun muligt, hvis man tilmelder sig inden fristen udløber.

”Hvis man mener, at man har lidt et økonomisk tab i forbindelse med tinglysningen kan man ganske gratis deltage i gruppesøgsmålet, men det gælder om at melde sig til nu, hvis man ikke vil tabe muligheden for at få kompenseret sit tab”, forklarer Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater.

Landsretten har bestemt fristen og overholder man ikke den, må boligejerne søge erstatning for egen regning, hvis de ønsker det.

Det er en principsag
Forberedelsen af den principelle sag har trukket ud og den lange ventetid har haft store konsekvenser for tilslutningen til gruppesøgsmålet. Mange af de forhåndstilmeldte har ikke tilmeldt sig gruppesøgsmålet endeligt.

”Antallet af tilmeldte er desværre langt fra det antal, som for 4 år siden forhåndstilmeldte sig til gruppesøgsmålet. Men en forhåndstilmelding er ikke nok. Hvis man ikke endelig tilmelder sig gruppesøgsmålet inden d. 30. juni, mister man retten til at deltage i den fri proces”, forklarer formanden for Danske BOLIGadvokater.

Har man i perioden 8. september 2009 – 31. december 2010 lidt tab som følge af digital tinglysning, så kan man inden den 30. juni 2014 tilmelde sig gruppesøgsmålet. De tilmeldte skal inden 28. juli indsende dokumentation for tabet.

Hvis man er endvidere i tvivl om, hvorvidt man er kvalificeret til at deltage i gruppesøgsmålet kan man ringe til Danske BOLIGadvokater på tlf. 70 20 97 90 og få hjælp til sin tilmelding.

26-5-2014
Bolighandlende kræver erstatning for tinglysningskaos

Indførelsen af den digitale tinglysning ramte ikke kun de danske boligejere og boligkøbere på pengepungen. Det er også danskernes retsfølelse, der skal genoprettes, når gruppesøgsmålet anlægges mod staten.

Advokat Søren Egstrand Thomsen er en af de ca. 40.000 bolighandlende, der blev fanget i overgangsfasen, da den digitale tinglysning kiksede i sommeren 2009. Hans tinglysningssag blev hængende i systemet, hvilket gjorde det umuligt at afslutte hans bolighandel. Hans tab har ikke betydning for familiens økonomi, men for ham er sagen helt principiel.

”For mig er det grundlæggende forkert, at staten kan søsætte et system uden at have gennemført brugertest og uden at sikre sig den nødvendige kapacitet til support overfor borgerne. Dette specielt, da der jo er tale om en service, som er forudbetalt, og hvor der derfor ikke er mulighed for at holde betaling tilbage på grund af mangler. Det digitale tinglysningskaos ramte helt tilfældige bolighandlende, og man kunne ingen information få om status” fortæller Søren Egstrand Thomsen, der af tinglysningsretten havde fået oplyst, at digital tinglysning ville kunne gennemføres på max. 10 dage, som under det gamle manuelle system.

Det tog 2 ½ måned at få tinglyst familien Egstrand Thomsens boligkøb. En renteberegning viser, at familien fik et tab på knap 5.000 kr. Tabet ville have været det dobbelte, hvis ikke familiens egen bank havde tilbudt dem tabsbegrænsning på renteudgiften.

”Vi regner med, at hovedparten af de bolighandlende, som blev ramt af den fejlbehæftede lancering, fik et tab på mellem 5.000 – 15.000 kr. Fra gruppesøgsmålet har vi også eksempler på mennesker, som har tabt mere end 100.000 kr.”, fortæller Danske BOLIGadvokaters formand, Jan Schøtt-Petersen.

Tinglysningsretten afviser kritikkenOp imod en halv milliard kroner – så meget vurderer Danske BOLIGadvokater, at den stærkt fejlbehæftede lancering af digital tinglysning har kostet boligejerne.

Retspræsident Søren Sørup Hansen fra Tinglysningsretten udtalte i forrige uge til pressen, at ”sagsbehandlingstiden var ikke længere, end man måtte påregne, når et nyt system, der medførte så store ændringer, skulle indføres”.

”Udtalelsen må vække stor forundring hos de mange tusinde
bolighandlende, som sidder tilbage med et økonomisk tab, fordi
Domsstolsstyrelsen for fem år siden indførte et tinglysningssystem, som netop ikke skulle medføre længere sagsbehandlingstider men derimod kortere”, siger Jan Schøtt-Petersen.

Ofre for ugennemtænkt systemI sommeren 2009 blev det digitale tinglysningssystem, efter adskillige forsinkelser, igangsat som et prestigefyldt Big-Bang-projekt. Det gennemgribende digitaliseringsprojekt blev forankret i en helt ny tinglysningsret, som var etableret i Hobro med langt færre medarbejdere end hidtil. Samtidig var mange af medarbejderne i den nye tinglysningsret nye og uerfarne, da kun få af de erfarne medarbejdere ønskede at flytte med til Hobro.

Et kig i Rigsrevisionens rapport viser en sønderlemmende kritik af idriftsættelsen af den digitale tinglysning og står i skærende kontrast til retspræsidentens udtalelse. Alt gik galt, fejl i systemet, scannere som ikke fungerede, formuleringer som ingen forstod, lange sagsbehandlingstider og efter fem måneder med det nye system, var det stadig 30% af alle sager, som ikke kunne håndteres af systemet. Ifølge Domsstolsstyrelsens egne oplysninger var der 57.000 ubehandlede sager, som hang fast i systemet i januar 2010.

”Man kan på ingen måde laste de bolighandlende, idet tinglysningssystemet var udviklet og lanceret som et system, den enkelte borger enkelt og let selv skulle kunne betjene evt. med hjælp fra en advokat. Ansvaret ligger derfor placeret ét eneste sted; nemlig hos Domstolsstyrelsen, som valgte både tid, sted og metode for lanceringen”, fastslår Jan Schøtt-Petersen.

Han opfordrer samtidig alle boligejere, som handlede bolig i forbindelse med lanceringen af den digitale tinglysning,til at gå ind på gruppesøgsmål.nu og gratis tilmelde sig gruppesøgsmålet.

Sidste frist for gratis deltagelse i gruppesøgsmålet mod staten er 30. juni 2014.

Mere om gruppesøgsmålet
Foreningen Gruppesøgsmål.nu er stiftet af Danske BOLIGadvokater med det formål at repræsentere alle bolighandlende og boligejere, der har lidt tab i forbindelse med indførelsen af den digitale tinglysning.

Hvis du tabte penge på grund af kaos i den digitale tinglysning, så kan du omkostningsfrit med fri proces deltage i gruppesøgsmålet. Landsretten har fastsat tilmeldingsfristen til den 30. juni i år.

Tilmeldingen kan ske online på gruppesøgsmål.nu eller ved at henvende sig til Danske BOLIGadvokater.Læs mere på www.gruppesøgsmål.nuFakta om gruppesøgsmålet

7-4-2014
Borgerne sagsøger staten for IT-kaos

Med 1,5 års forsinkelse og budgetoverskridelser på 266 millioner kr. indførte Domsstolsstyrelsen i 2009 den digitale tinglysning. Nu mere end 4 år senere påbegyndes retssagen mod styrelsen. Tilmeldingsfristen udløber den 30. juni i år. Allerede i november 2009 erkendte justitsministeren, at 47.108
sager hang fast i tinglysningen. På det tidspunkt svarede det til ca. 1/3 af de sager, som var indleveret.

Danske BOLIGadvokater vurderede, at forsinkelserne ville koste danske bolighandlende op imod en halv milliard kroner i ekstra renteudgifter.

”Problemerne med tinglysningen forsat dog også langt ind i
2010, så det samlede antal borgere, som blev ramt af den katastrofale implementering, er langt større”, udtaler formanden for Danske BOLIGadvokater, Jan Schøtt-Petersen.

Ventetid koster renter, renter er penge, mange penge ”Tinglysningen skulle gå lynhurtigt, max 10 minutter i
modsætning til den gamle tinglysning, som tog 10 dage. Men for tusindevis af tilfældige borgere kom det til at tage meget længere tid og nogle kunne slet ikke få tinglyst deres handel eller lånekonvertering. Andre fik deres bolighandel annulleret pga. den lange ventetid” forklarer Jan Schøtt-Petersen.

Foreningen mener, at staten ikke bare har et ansvar for selve systemet men i allerhøjeste grad også for de skadevoldende konsekvenser, den fejlslagne implementering havde for borgerne. Danske BOLIGadvokater rejste derfor, på vegne af de tusinder af bolighandlende som blev ramt af tinglysningskaoset, et gruppesøgsmål mod staten.

Justitsministeren gav fri proces og nu åbnes der for tilmeldingen på gruppesøgsmål.nu.

”De borgere, som mener de har lidt i et tab i forbindelse
med tinglysningen kan ganske gratis deltage i gruppesøgsmålet, men det gælder om at være med fra starten, hvis man ikke vil tabe muligheden for at få kompenseret sit tab”, understreger Jan Schøtt-Petersen.

Landsretten har fastsat tilmeldingsfristen til den 30. juni i år. Tilmeldingen kan ske online på gruppesøgsmål.nu eller ved at henvende sig til Danske BOLIGadvokater.

Danske BOLIGadvokater er gået utraditionelt til værks og indrykker annoncer i landets dagblade, viser biografspot og vil være på både Facebook og LinkedIn for at sikre at flest mulige får oplyst muligheden for at deltage gratis i gruppesøgsmålet.

Mere om gruppesøgsmålet
Tabte du penge på grund af kaos i den digitale tinglysning?Så kan du omkostningsfrit med fri proces deltage i gruppesøgsmålet. Landsretten har fastsat tilmeldingsfristen til den 30. juni i år. Tilmeldingen kan ske online på gruppesøgsmål.nu eller ved at henvende sig til Danske BOLIGadvokater.

15-11-2013
Højesterets behandling af kære afventer tilladelse fra Procesbevillingsnævnet

Gruppesøgsmål.nu indsendte den 11/10 et kæreskrift til Højesteret vedr. rammerne for gruppesøgsmålet. Højesteret har imidlertid ved afgørelse af den 15/11 oplyst, at en kære til Højesteret forudsætter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Gruppesøgsmål.nu har imidlertid allerede taget højde herfor, idet man samtidig med afsendelse af kæren den 11/10 ansøgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære.

Højesterets behandling af den indsendte kære, vil således nu afvente Procesbevillingsnævnets stillingtagen til sagen.

16-10-2013
Staten fraskriver sig ansvaret for boligejernes problemer

Op imod en halv milliard kroner – så meget vurderer Danske BOLIGadvokater, at den stærkt fejlbehæftede lancering af digital tinglysning har kostet boligejerne. Nu har Østre Landsret endelig givet tilladelse til at åbne gruppesøgsmålet mod staten om digital tinglysning. Men ikke alle, der har lidt tab, må være med. Derfor fører Danske BOLIGadvokater og foreningen gruppesøgsmål.nu, der repræsenterer boligejerne, nu sagen videre til Højesteret.

De boligejere, der i første omgang kan få prøvet deres sag i gruppesøgsmålet, er den store gruppe, hvis behandlingstid i Tinglysningsretten var længere end 10 dage. Men Landsretten har defineret rammerne for søgsmålet, så en tilsvarende stor gruppe boligejere udelukkes fra at deltage. Konsekvensen af Landsrettens afgørelse kan blive, at de boligejere, der udelukkes fra gruppesøgsmålet, må overlades til selv at anlægge et individuelt søgsmål.

Alt udspringer af ét fælles problem – digital tinglysning

”Det er ikke rimeligt at overlade boligejerne til sig selv på den måde. Landsretten har ganske enkelt ikke forstået, at alle boligejernes kvaler udspringer af ét eneste problem: Den
urimeligt lange sagsbehandlingstid hos Tinglysningsretten, der opstod, fordi det digitale tinglysningssystem blev lanceret uden den fornødne afprøvning og uden tilstrækkelige ressourcer til at rette systemets mange fejl og uhensigtsmæssigheder. Den slags er ikke forbrugernes ansvar. Men det bliver det gjort til, når Østre Landsret vælger at følge de rammer, som Domstolsstyrelsen og kammeradvokaten foreslår ved gruppesøgsmålet mod staten. Derfor går vi til Højesteret”, udtaler Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater og foreningen Gruppesøgsmål.nu.

Ofre for et ugennemtænkt system
Den ene af de to grupper boligejere, der bliver udelukket fra gruppesøgsmålet, hvis Østre Landsrets kendelse følges, er de boligejere, hvis dokumenter ganske unødigt blev afvist af Tinglysningsretten og som derfor skulle genanmeldes ad flere omgange.

”Det digitale tinglysningssystem var ikke så brugervenligt og velfungerende, som Tinglysningsretten dengang lovede og påstod – f.eks. kunne en simpel bindestreg i CPR-nummeret eller et forkert sat komma gøre, at tinglysningsdokumentet blev afvist. Når man som sagesløs forbruger har at gøre med et så ugennemtænkt system, er det meningsløst at påstå, at boligejerne bare kunne have tastet rigtigt fra starten. Men det er reelt det spor, Østre Landsret følger ved at udelukke denne gruppe boligejere fra gruppesøgsmålet”, fastslår Jan Schøtt-Petersen.

Fanget i overgangsfasen
Den anden gruppe boligejere, Østre Landsret forsøger at udelukke fra gruppesøgsmålet, er de boligejere, der anmeldte dokumenter til tinglysning inden det digitale tinglysningssystem blev indført i september 2009, men hvis sag alligevel blev forsøgt behandlet i det digitale system.

”Det er uforståeligt, hvorfor Østre Landsret ønsker at straffe en gruppe boligejere med udelukkelse fra gruppesøgsmålet, alene fordi de tilfældigvis er blevet fanget i en dårligt planlagt overgangsfase mellem to tekniske procedurer. Det kan boligejerne jo ikke gøre for”, siger Jan Schøtt-Petersen, der mener, at Landsrettens opgave er at sikre, at de spørgsmål, der behandles under gruppesøgsmålet, er ensartede, hvilket er tilfældet i netop denne sag.

Afgørelsen støder danskernes retsfølelse
”Landsrettens meget restriktive holdning til, hvad gruppesøgsmålet skal omfatte, støder den almindelige danskers retsopfattelse. En retsopfattelse, som også sættes på prøve ved det faktum, at det er landets domstole, der skal afgøre en sag mod deres egen styrelse. Derfor har vi i Danske BOLIGadvokater siden sagens begyndelse opfordret til en politisk løsning. Det er den eneste reelle og troværdige måde at løse problemet på”, udtaler Jan Schøtt-Petersen. Han opfordrer samtidig alle boligejere, som handlede bolig i forbindelse med lanceringen af den digitale tinglysning, til at gå ind på gruppesoegsmaal.nu og gratis tilmelde sig gruppesøgsmålet.

11-10-2013
Kæreskrift sendes til Højesteret

Gruppesøgsmål.nu indsender kæreskrift vedr. Landsrettens kendelse af den 30/9-2013.

30-9-2013
Kendelse fra Østre Landsret vedr. gruppesøgsmålet

9-9-2013
Sagen udvikler sig
Den 3. september 2013 blev der afholdt retsmøde i sagen til drøftelse af påstand, rammerne og den praktiske fremgangsmåde ved førelse af sagen som gruppesøgsmål.

Landsretten optog spørgsmålet om, hvorvidt de fremsatte ændringsforslag til udkast til påstand og rammerne for gruppesøgsmålet skal indarbejdes, til kendelse. Kendelsen vil
foreligge indenfor nogle uger.

Hvis retten godkender gruppesøgsmålet vil Gruppesøgsmål.nu blive udpeget som grupperepræsentant. Endelig tilmelding til gruppesøgsmålet vil således skulle ske til Gruppesøgsmål.nu, og der vil blive fastsat en frist for tilmelding på 3 måneder
fra den dag, hvor der bliver muligt at tilmelde sig gruppesøgsmålet.

På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt endeligt at tilmelde sig gruppesøgsmålet. De som måtte ønske at tilmelde sig – når der bliver mulighed herfor – opfordres til at følge med på hjemmesiden, hvor nærmere underretning om gruppesøgsmålet, tilmelding og frister herfor vil fremgå.

23-5-2013
Østre Landsret vurderer om sagen er egnet som gruppesøgsmål

Med udgangspunkt i de processkrifter som hhv. advokaten for gruppesøgsmål.nu og statens advokat indleverede ultimo 2012, har der siden årsskiftet været detaildrøftelser om sagens
ramme og påstand med henblik på endelig godkendelse som gruppesøgsmål.

På den baggrund afventes nu Østre Landsrets endelige stillingtagen til, om udformningen af påstand og ramme med eller uden ændringsforslag kan godkendes.

18-12-2012
Foreningens advokat indleverer processkrift

Foreningens advokat Morten Samuelsson indleverer processkrift vedr. godkendelse som gruppesøgsmål.

2-11-2012
Statens advokat indleverer processkrift

Statens advokat indleverer processkrift om godkendelse som gruppesøgsmål.

29-10-2012
Kammeradvokaten holder skadelidte på pinebænken

Tre års ventetid og stadig ingen afklaring. Flere tusinde boligejere, som tabte penge, da den digitale tinglysning kiksede i sensommeren 2009, holdes stadigvæk på pinebænken.

Kammeradvokaten trækker gruppesøgsmål i langdrag. Nye forsøg på at forhindre et gruppesøgsmål forlænger pinen for de mange boligejere, som kom økonomisk i klemme i forbindelse med de omfattende forsinkelser under implementeringen af digital tinglysning.

Den digitale tinglysning skulle ellers gøre livet lettere og ikke mindst hurtigere i forbindelse med bolighandel og lånekonvertering, men i hele 16 måneder overskred Domstolsstyrelsen behandlingstiden. I den periode led en stor gruppe af boligejere et økonomisk tab ved køb, salg eller omkonvertering af lån og kreditforeningslån.

”Det forhold, at der fortsat sættes spørgsmålstegn ved, om sagen er egnet som et gruppesøgsmål synes desværre kun at have til formål at trække sagen i langdrag til skade for de mange almindelige mennesker, som er blevet ramt på pengepungen af den måde den digitale tinglysning blev indført på”, udtaler formanden for Danske BOLIGadvokater Jan Schøtt-Petersen.

Gruppesøgsmål.nu og Danske BOLIGadvokater fortsætter imidlertid ad den vej, som Justitsministeriet anviste, da justitsministeren i september 2010 åbnede for, at der kunne ydes fri proces til et gruppesøgsmål.

Advokat Morten Samuelsson, som er advokat for Gruppesøgsmål.nu, har taget kontakt til et repræsentativt udsnit af de forhåndstilmeldte og gennemgået dokumentation og redegørelser for deres sagsforløb.

Morten Samuelsson har fremsendt processkrift til Østre Landsret med dokumentation vedrørende de udvalgte eksempler på sager. Samtidig har han gjort landsretten opmærksom på, at en del af de skadelidte har ganske vanskeligt ved at fremskaffe den nødvendige dokumentation, fordi de aldrig har modtaget oplysninger om f.eks. dato for anmeldelse og tinglysning mv.

Advokat Morten Samuelsson har derfor opfordret staten til at fremlægge en udskrift med datoer for registrerede anmeldelser og tinglysninger, som berører alle de forhåndstilmeldte. Morten Samuelsson har endvidere anmodet om, at datoer for registrering af fuldmagter, digitalisering af pantebreve m.v. medtages.

Kammeradvokaten, som repræsenterer staten, har gennem længere tid sat spørgsmålstegn ved, om sagen er egnet som et gruppesøgsmål. Kammeradvokaten argumenterer i stedet for at opsplitte sagen i en række enkeltstående sager, der begrænser sig til et spørgsmål om konkrete sagsbehandleres fejltagelser.

Klare argumenter for et gruppesøgsmål
Morten Samuelsson har med udgangen af august indleveret yderligere et processkrift, som udelukkende omhandler argumenter for, at sagen er egnet som gruppesøgsmål. Det er argumenter, som den tidligere justitsminister lagde til grund for bevillingen om fri proces for præcist to år siden. Argumenter, som den nuværende justitsminister, der dengang var retspolitisk ordfører for Socialdemokraterne flere gange fremhæve dem, som grundlag for en politisk afgørelse.

Argumenterne, som fremgår af det nævnte netop fremsendte processkrift er bl.a. at:
1) Sagen drejer sig om, hvorvidt den generelle tilrettelæggelse af indførelse af digital tinglysning er sket på en måde, der er ansvarspådragende for staten.
2) Sagen drejer sig ikke om, hvorvidt enkelte medarbejdere i Tinglysningsretten eller andre steder måtte have begået konkrete sagsbehandlingsfejl.

Gruppesøgsmål.nu ønsker, at domstolene bedømmer, hvorvidt statens overordnede dispositioner og beslutninger vedrørende indførelse af digital tinglysning indebærer sådanne fejl og forsømmelser, at staten har handlet ansvarspådragende over for de borgere , der har lidt tab om følge af sådanne fejl og forsømmelser.

Sagen er rejst på vegne en meget stor gruppe borgere, der har ensartede ulemper, tab og frustrationer i forbindelse med deres forsøg på at bruge det digitale tinglysningssystem i den periode, som sagen omhandler.

Sagens omfang og kompleksitet taler for et gruppesøgsmål.
Gennem indsatsen fra gruppesøgsmål.nu og Danske BOLIGadvokater vil det blive sikret, at de borgere, der kom i klemme, og som har lidt økonomisk tab ved indførelsen af den digitale tinglysning, med en relativt beskeden indsats kan være sikre på, at deres interesser bliver varetaget.

Sagen kort fortalt:

August 2003
Justitsministeriet nedsætter Tinglysningsudvalget. Tinglysningen skal effektiviseres bl.a. ved implementering af en papirløs tinglysningsproces.

Foråret 2005
Domstolsstyrelsen etablerer en projektorganisation for at lette overgangen til digital tinglysning. CSC hyres til at stå for systemet, som skal være klar i marts 2008.

Marts 2008
Lanceringen bliver udsat flere gange.

August 2009
Fra 20. august lukkedes der helt for tinglysningen frem til 8. september, hvor den digitale tinglysning lanceres. Det viser sig imidlertid, at mange sager ophobedes i Tinglysningsretten. Ophobningen skyldtes formentlig flere forhold, bl.a. nedlukning op til implementeringen, ny tingslysningsorganisation, tekniske forhold og manglende brugertests og analyser af brugeradfærd.

November 2009
Justitsministeren erkender, at 47.108 sager hænger fast i tinglysningen. Det svarer til 1/3 af de sager, som siden opstarten var indleveret. Danske BOLIGadvokater vurderer, at forsinkelserne vil koste danske bolighandlende op imod en halv milliard kroner i ekstra renteudgifter.

August 2010
Rigsrevisionen vurderer i sin rapport, af indførslen af det digitale tinglysningssystem var et “højrisikoprojekt”.

September 2010
Kammeradvokaten finder i sin vurdering af forløbet ikke grundlag for at fritage staten for ansvar. Danske BOLIGadvokater vælger at åbne op for forhåndstilmelding til gruppesøgsmål mod staten, da man på denne måde undgår, at de berørte boligejere skal anlægge individuelle sager.

Oktober 2010
Advokat Morten Samuelsson engageres til gruppesøgsmål og ansøgning om fri proces indsendes.

December 2010
Danske BOLIGadvokater stifter foreningen gruppesøgsmål.nu med det formål, at foreningen varetager rollen som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål mod staten.

Marts 2011
Civilstyrelsen bevilliger fri proces til et gruppesøgsmål anlagt af gruppesøgsmål.nu c/o Danske BOLIGadvokater.

August 2011
Staten stævnes via Københavns Byret med anmodning om, at sagens henvises til Sø- og Handelsretten, da sagen er af principiel karakter og omfatter en lang række fagområder, som dommerkollegiet i Sø- og Handelsretten har speciel indsigt i.

Oktober 2011
Københavns Byret henviser sagen til behandling i Østre Landsret.

April 2012
Østre Landsret meddeler, at domstolen er inhabil og ikke kan dømme i gruppesøgsmålet vedr. digital tinglysning, da Østre Landsrets præsident Bent Carlsen var direktør i Domstolsstyrelsen på det tidspunkt, hvor den digitale tinglysning blev planlagt.

Foreningen gruppesøgsmål.nu
Foreningen Gruppesøgsmål.nu, som er stiftet af Danske BOLIGadvokater, er alene grupperepræsentant for de borgere, der har handlet bolig, eller som har omprioriteret, og som har lidt tab i forbindelse med indførelsen af digital tinglysning. Sager vedr. tinglysning af landbrugs- og erhvervsejendomme o.l. håndteres af Danske Advokater. Sagen kan følges på www.gruppesøgsmål.nu.

18-9-2012
Kammeradvokaten trækker gruppesøgsmål i langdrag

Nye forsøg på at forhindre et gruppesøgsmål forlænger pinen for de mange boligejere, som kom økonomisk i klemme i forbindelse med de omfattende forsinkelser under implementeringen af digital tinglysning

”Det forhold, at der fortsat sættes spørgsmålstegn ved, om sagen er egnet som et gruppesøgsmål synes desværre kun at have til formål, at trække sagen i langdrag til skade for de mange almindelige mennesker, som er blevet ramt på pengepungen af den måde den digitale tinglysning blev indført på”, udtaler formanden for Danske BOLIGadvokater Jan Schøtt-Petersen.

Gruppesøgsmål.nu og Danske BOLIGadvokater fortsætter imidlertid ad den vej, som Justitsministeriet anviste, da justitsministeren i september 2010 åbnede for, at der kunne ydes fri proces til et gruppesøgsmål.

Advokat Morten Samuelsson, som er advokat for Gruppesøgsmål.nu, har taget kontakt til et repræsentativt udsnit af de forhåndstilmeldte og gennemgået dokumentation og redegørelser for deres sagsforløb. Morten Samuelsson fremsendte i slutningen af juli måned et processkrift til Østre Landsret med dokumentation vedrørende de udvalgte eksempler på sager. Samtidig har han gjort landsretten opmærksom på, at en del af de skadelidte har ganske vanskeligt ved at fremskaffe den nødvendige dokumentation, fordi de aldrig har modtaget oplysninger om f.eks. dato for anmeldelse og tinglysning mv.

Advokat Morten Samuelsson har derfor opfordret staten til at fremlægge en udskrift med datoer for registrerede anmeldelser og tinglysninger, som berører alle de forhåndstilmeldte. Morten Samuelsson har endvidere anmodet om, at datoer for registrering af fuldmagter, digitalisering af pantebreve m.v. medtages.

Kammeradvokaten, som repræsenterer staten, har gennem længere tid sat spørgsmålstegn ved, om sagen er egnet som et gruppesøgsmål. Kammeradvokaten argumenterer i stedet for at opsplitte sagen i en række enkeltstående sager, der begrænser sig til et spørgsmål om konkrete sagsbehandleres fejltagelser.

Klare argumenter for et gruppesøgsmål
Morten Samuelsson har med udgangen af august indleveret yderligere et processkrift, som udelukkende omhandler argumenter for, at sagen er egnet som gruppesøgsmål. Det er argumenter, som den tidligere justitsminister lagde til grund for bevillingen om fri proces for præcist 2 år siden.

Argumenter, som den nuværende justitsminister, der dengang var retspolitisk ordfører for Socialdemokratiet, flere gange fremhævede som grundlag for en politisk afgørelse. Argumenterne som fremgår af det netop fremsendte processkrift er bl.a. at: 1) Sagen drejer sig om, hvorvidt den generelle tilrettelæggelse af indførelse af digital tinglysning er sket på en måde, der er ansvarspådragende for staten.
2) Sagen drejer sig ikke om, hvorvidt enkelte medarbejdere i Tinglysningsretten eller andre steder måtte have begået konkrete sagsbehandlingsfejl.- Gruppesøgsmål.nu ønsker, at domstolene bedømmer, hvorvidt statens overordnede dispositioner og beslutninger vedrørende indførelse af digital tinglysning indebærer sådanne fejl og forsømmelser, at staten har handlet ansvarspådragende over for de borgere , der har lidt tab om følge af sådanne fejl og forsømmelser.
3) Sagen er rejst på vegne en meget stor gruppe borgere, der har ensartede ulemper, tab og frustrationer i forbindelse med deres forsøg på at bruge det digitale tinglysningssystem i den periode, som sagen omhandler.
4) Sagens omfang og kompleksitet taler for et gruppesøgsmål- Gennem indsatsen fra gruppesøgsmål.nu og Danske BOLIGadvokater vil det blive sikret, at de borgere, der kom i klemme, og som har lidt økonomisk tab ved indførelsen af den digitale tinglysning, med en relativt beskeden indsats kan være sikre på, at deres interesser bliver varetaget.

29-8-2012
Processkrift – Om godkendelse som gruppesøgsmål

Foreningens advokat Morten Samuelsson indleverer “Processkrift om godkendelse som gruppesøgsmål”

25-7-2012
Processkrift – enkelte sager

Foreningens advokat Morten Samuelsson indleverer “Processkrift – Enkelte sager”, hvori der redegøres for enkelte af de sager, der forventes at indgå i gruppesøgsmålet

3-4-2012
Østre Landsret erklærer sig inhabil

Østre Landsret har i en netop afsagt kendelse meddelt, at domstolen er inhabil og ikke kan dømme i gruppesøgsmålet vedr. digital tinglysning. Gruppesøgsmålet er anlagt af foreningen gruppesøgsmål.nu, som er stiftet af Danske BOLIGadvokater på vegne af de tusindvis af boligejere, som har lidt tab i forbindelse med den fejlslagne lancering af det nye tinglysningssystem.

Baggrunden for domstolens kendelse gemmer sig i det faktum, at Østre Landsrets nuværende præsident Bent Carlsen var direktør i Domstolsstyrelsen på det tidspunkt, hvor den digitale tinglysning blev planlagt.

“Vi ønsker at fremlægge en række dokumenter, som er underskrevet af Bent Carlsen på det tidspunkt, hvor han var direktør i Domstolsstyrelsen. Og vi vil have mulighed for at indkalde ham som vidne i sagen”, forklarer advokat Morten Samuelsson, som fører sagen for Gruppesøgsmål.nu.

På nuværende tidspunkt har knap 2.000 bolighandlende forhåndstilmeldt sig gruppesøgsmålet, hvor der er tilkendt fri proces til at føre sagen. Der er endnu ikke lukket for forhåndstilmeldinger, og der kommer dagligt nye boligejere til. Fælles for dem alle er, at de har lidt tab i forbindelse med den kaotiske indførelse af digital tinglysning.

Rod i tinglysningen kan fortsætte ind i retssalen
“Vi har hele tiden set habilitetsspørgsmålet som et problem. Og det er klogt af Østre Landsret, at meddele, at de ikke kan dømme i sagen” siger formanden for Danske BOLIGadvokater Jan Schøtt-Petersen, som samtidig forklarer, “Vores anbefaling har dog fra starten været, at sagen bedst kunne føres ved Sø- og Handelsretten, når politikerne nu ikke vil træffe den helt rimelige beslutning om en generel kompensation til de skadelidte”.

Sø- og Handelsretten er særlig velegnet til at behandle netop denne type komplekse sager, som berører mange forskellige fagområder. Dommerkollegiet i Sø- og Handelsretten sammensættes nemlig af både juridiske dommere og fagkyndige dommere, som har speciel indsigt i de fagområder, der indgår i sagen.

“Dyb faglig indsigt i IT-fagområdet, offentlig forvaltning, forbrugerforhold, mæglerforhold og andre erhvervsforhold spiller en væsentlig rolle i sagen” forklarer advokat Morten Samuelsson, der er lic. jur. og tidligere professor ved Copenhagen Business School.

Det er stadigt muligt at forhåndstilmelde sig gruppesøgsmålet og dermed deltage under den frie proces. Det kan gøres direkte på www.gruppesøgsmål.nu eller på www.danskeboligadvokater.dk eller ved henvendelse til ethvert medlem af Danske BOLIGadvokater.

2-11-2011
Anmodning om yderligere oplysninger

Foreningens advokat Morten Samuelsson anmoder et repræsentativt udsnit af de forhåndstilmeldte om yderligere oplysninger, herunder dokumentation for de konkrete sagsforløb.

28-10-2011
Østre Landsret fastsætter frist for sagsøgtes svar

Østre Landsret fastsætter fristen for sagsøgtes svar til den 12. december 2011. Herefter vil sagens tilrettelæggelse bive drøftet på et særligt forberedende møde.

6-10-2011
Sagen henvises til behandling i Østre Landsret

Afgørelse fra byrettten om at sagen henvises til behandling i Østre Landsret.

24-8-2011
Brev fra Københavns Byret

Brev fra Københavns Byret bl.a. med bekræftelse på modtagelse af stævning samt oplysning om at sagsøgtes advokat er blevet anmodet om – inden den 21. september 2011- at meddele retten sine eventuelle bemærkninger.

12-8-2011
Staten stævnes

I dag indgiver foreningen Gruppesøgsmål.nu stævning i sagen om den mislykkede implementering af digital tinglysning

“Vi nærmer os 2-årsdagen for lanceringen af den digitale eller måske nærmere den fatale tinglysning i 2009,” siger Danske BOLIGadvokaters formand Jan Schøtt-Petersen, der ser frem til, at boligejernes sag endelig kan afgøres af en domstol, når nu politikerne ikke vil tage ansvaret for de omfattende tab, boligejerne har lidt.

Sagen kort fortalt
Den digitale tinglysning skulle gøre livet lettere og ikke mindst hurtigere i forbindelse med bolighandel og lånekonvertering. Målet var at reducere tinglysningstiden til langt under de 10 dage, det gennemsnitlig tog, før Domstolsstyrelsen lancerede den digitale løsning som et ”Big Bang” projekt.

Men sådan gik det ikke. Der skulle gå 16 måneder, før Domstolsstyrelsen nåede ned på 10 dage. I den periode led rigtig mange tab ved køb, salg eller omkonvertering af lån og kreditforeningslån.Både Rigsrevisionen og Kammeradvokaten har set på sagen. I Rigsrevisionens rapport betegnes indførelsen af det digitale tinglysningssystem som et ”højrisikoprojekt”, og Kammeradvokaten har i sin redegørelse ikke fundet grundlag for at fritage staten for ansvar.

Omfattende stævning
Den 70 sider lange stævning udgør med sine 171 bilag grundlaget i den kommende sag mod Domstolsstyrelsen og dermed mod Staten.

”Selv om det er Domstolsstyrelsen, der står for skud, er det aftalt med Kammeradvokaten, at dispositioner, der kan tilregnes andre offentlige myndigheder, kan gøres gældende under sagen,” lyder det fra advokat Morten Samuelsson, som repræsenterer foreningen gruppesøgsmål.nu.

Foreningen, der er stiftet af Danske BOLIGadvokater, repræsenterer de tusinder af boligejere, der blev ofre for statens stærkt fejlbehæftede lancering af digital tinglysning.

”Det principielle i denne sag er, at staten ikke bare kan iværksætte et nyt system uden at teste og sikre sig mod fejl, som kan få store økonomiske konsekvenser for de borgere, som rammes,” forklarer advokat Morten Samuelsson.

I stævningen har han formuleret sagens kerne: ”Sagen skal afgøre, om der påhviler det offentlige en erstatningspligt over for private boligejere, som i forbindelse med indførelsen af såkaldt digital tinglysning blev udsat for forsinkelser med tinglysningsmæssige ekspeditioner, som ikke ville være indtrådt i det eksisterende tinglysningssystem, eller som ikke ville være indtrådt, såfremt indførelsen af digital tinglysning havde været tilrettelagt anderledes og mere hensigtsmæssigt.

Sagen indbefatter også fejl, forsømmelser eller erstatningspådragende dispositioner i øvrigt, som kan tilregnes enhver offentlig myndighed, som har været involveret i tilrettelæggelsen af eller beslutninger om indførelsen af digital tinglysning.

Sø- og Handelsretten er bedst egnet
Da sagen er af principiel karakter og omfatter en lang række fagområder, har advokat Morten Samuelsson begæret sagen henvist til Sø- og Handelsretten i København.

Sø- og Handelsretten er særlig velegnet til at behandle netop denne type komplekse sager, som berører mange forskellige fagområder. Dommerkollegiet i Sø- og Handelsretten sammensættes af både juridiske dommere og fagkyndige dommere, som har speciel indsigt i de fagområder, der indgår i sagen.

”Dyb faglig indsigt i IT-fagområdet, offentlig forvaltning, forbrugerforhold, mæglerforhold og andre erhvervsforhold spiller en væsentlig rolle i sagen,” forklarer advokat Morten Samuelsson, der er lic. jur. og tidligere professor ved Copenhagen Business School.

Fri proces og tilmelding til gruppesøgsmål
I april bevilligede Civilstyrelsen fri proces til de mange tusinde boligejere og bolighandlende, som kom i klemme i forbindelse med den fatale lancering.

For at deltage i gruppesøgsmålet skal følgende være opfyldt:
1) Man skal have købt eller solgt bolig eller konverteret lån i perioden 1. august 2009 – 31. december 2010
2) Det skal have taget mere end 10 dage at få gennemført tinglysningen (fra det tidspunkt sagen er sendt til tinglysning, og til selve tinglysningsattesten foreligger)

Har tinglysningen taget længere tid, vil man have lidt et tab. Jo længere tiden er, des større er tabet.

”Gruppesøgsmål og fri proces er særligt velegnet til netop denne type af sager, idet der ikke er nogen minimumsgrænse for tabets størrelse. Ved et mindre tab vil den enkelte normalt afskrive tabet, idet det vil være for dyrt at føre sagen. Men sammenlagt udgør tabene et voldsomt stort beløb,” forklarer Jan Schøtt-Petersen, Danske BOLIGadvokater.

Danske BOLIGadvokater opfordrer alle, der opfylder de to betingelser, til at forhåndstilmelde sig gruppesøgsmålet. Det sker på www.gruppesøgsmål.nu.

Gruppesøgsmål.nu er alene grupperepræsentant for de borgere, der har handlet bolig eller som har omprioriteret og som har lidt tab i forbindelse med indførelsen af digital tinglysning. 

Sager vedr. tinglysning af landbrugs- og erhvervsejendomme o.l. håndteres af Danske Advokater.

14-7-2011
Sagens akter bearbejdes

Foreningens advokat, Morten Samuelsson, er i gang med at systematisere, gennemlæse og bearbejde de knap 8.000 dokumentsider, som hidtil er modtaget i forbindelse med foreningens anmodning om aktindsigt. Yderligere et par tusinde dokumentsider forventes modtaget inden for kort tid. Med udgangspunkt i dette arbejder udarbejder Morten Samuelsson en stævning.

8-4-2011
Fri proces til tinglysningsofrene

Boligejere er på vej med sagsanlæg mod staten. Civilstyrelsen har netop bevilget fri proces til de mange tusinde boligejere og bolighandlende, som kom i klemme i forbindelse med den mislykkede implementering af digital tinglysning, som blev påbegyndt i efteråret 2009.

”Den digitale tinglysning skulle gøre livet lettere og ikke mindst hurtigere i forbindelse med bolighandel og lånekonvertering. Målet var at reducere tinglysningstiden til langt under de 10 dage, det gennemsnitlig tog, før Domstolsstyrelsen igangsatte sit ”Big Bang” projekt”, forklarer Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater.

”Men sådan gik det ikke, der skulle gå 16 måneder, før Domstolsstyrelsen nåede ned på 10 dage.” I den periode led rigtig mange tab ved køb, salg eller omkonvertering af lån og kreditforeningslån.

Danske BOLIGadvokater har etableret foreningen Gruppesøgsmål.nu for at føre sag mod staten om kompensation til de mange ofre for den stærkt fejlbehæftede implementering.

For at deltage i gruppesøgsmålet skal følgende være opfyldt:
1. Man skal have købt eller solgt bolig eller konverteret lån i perioden 1. august 2009 – 31. december 2010
2. Det skal have taget mere end 10 dage at få gennemført tinglysningen (fra det tidspunkt sagen er sendt til tinglysning, og til selve tinglysningsattesten foreligger)

Har tinglysningen taget længere tid, vil man have lidt et tab. Jo længere tiden er, des større er tabet.

”Fri proces er særligt velegnet til netop denne type af sager, idet der ikke er nogen minimumsgrænse for tabets størrelse. Ved et mindre tab vil den enkelte normalt afskrive tabet, idet det vil være for dyrt at føre sagen. Men sammenlagt udgør tabene et voldsomt stort beløb. Det principielle i denne sag er, at staten ikke bare kan iværksætte et nyt system uden at teste og sikre sig mod fejl, som kan få store økonomiske konsekvenser for de borgere, som rammes,” forklarer advokat Morten Samuelsen, som fører sagen på vegne af Gruppesøgsmål.nu og Danske BOLIGadvokater.

Danske BOLIGadvokater opfordrer alle, der opfylder de to betingelser til at forhåndstilmelde sig gruppesøgsmålet.

1-11-2010
Staten på vej på anklagebænken

Danske BOLIGdvokater har engageret en af Danmarks førende advokater i erstatningsret til at føre sagen mod staten på vegne af de mange tusinde tinglysningsofre. Det er den højt respekterede advokat og professor, lic. jur. Morten Samuelsson, der skal bistå de tusindvis af tinglysningsofre, som har lidt tab som følge af den kaotiske lancering af den digitale tinglysning.

”Arbejdet er igangsat, og i dag er ansøgningen om fri proces for de mange tusinde tinglysningsofre sendt til Civilstyrelsen”, fortæller Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater.

I Rigsrevisionens rapport betegnes indførelsen af det digitale tinglysningssystem som et ”højrisikoprojekt”, og Kammeradvokaten har i sin redegørelse ikke fundet grundlag for at fritage staten for ansvar.

Netop derfor er der så meget mere grund til at anlægge et gruppesøgsmål, for at få en afklaring for de mange berørte bolighandlende. Danske BOLIGadvokater mener, at selv mindre tab bør indgå, således at der ikke dannes præcedens for, at borgerne skal betale for flere kaotiske lanceringer af offentlige systemer.

Danske BOLIGadvokater opfordrer alle, som har handlet bolig efter den 1. august 2009, og som mener, at de har lidt et tab, til at forhåndstilmelde sig gruppesøgsmålet. Det kan gøres på www.danskeboligadvokater.dk, hvor der også ligger en vejledning og løbende vil blive givet status på forløbet af sagens udvikling.

Justitsministeren har givet løfte om, at der bliver givet fri proces til sagen på grund af dens principielle karakter. Fri proces betyder, at staten betaler sagens omkostninger, så de op mod 40.000 bolighandlende ikke har økonomisk risiko ved at deltage i sagen.

”Der er ikke længere tvivl om, at gruppesøgsmålet anlægges, idet der allerede er 700, som har forhåndstilmeldt sig. Men vi opfordrer stadig til en politisk løsning, hvor der ydes kompensation til alle bolighandlende, som er kommet i klemme på grund af den meget langsommelige og kaotiske implementering af den digitale tinglysning, som skulle afløse det system, der har fungeret godt i næsten 100 år” understreger Jan Schøtt-Petersen.

Fakta om Morten Samuelsson
Morten Samuelsson, advokat lic. jur og tidligere professor ved Copenhagen Business School. Han har tidligere været advokat og partner i et af Danmarks førende advokathuse, Kromann Reumert, og er dermed vant til at håndtere sager af såvel international som national karakter.

Morten Samuelsson har som medhjælper for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet været anklager i flere sager om økonomisk kriminalitet. Morten Samuelsson er forfatter og medforfatter til flere bøger om forskellige former ansvar og erstatningspligt blandt såvel rådgivere som ejendomsmæglere, bestyrelser og forsikringsselskaber.

29-9-2010
Danske BOLIGadvokater åbner for forhåndstilmelding til gruppesøgsmål mod staten

På Danske BOLIGadvokaters hjemmeside kan boligkøbere og boligsælgere, der har lidt tab i forbindelse med indførelsen af den digitale tinglysning 8. september sidste år, forhåndstilmelde sig til det gruppesøgsmål, som Danske BOLIGadvokater er ved at forberede.

”Efter morgenmødet med justitsminister Lars Barfoed den 20. september, har vi sat gang i arbejdet med at få overblikket over, hvor store tab de bolighandlende har lidt siden lanceringen af det nye tinglysningssystem” forklarer Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater.

Danske BOLIGadvokater mener, at et gruppesøgsmål er den mest effektive måde at hjælpe flest mulige borgere bedst muligt. Bl.a. fordi det kan fastlægge rammerne for en samlet løsning for alle.

”At vælge enkeltsager ud til domstolsprøvning, giver ikke et rimeligt billede af de problemer og de tab, de bolighandlende har lidt. Nogle familier har ventet i mange måneder på at få deres bolighandel tinglyst, mens andre ”kun” har ventet i for eksempel 4-8 uger, men har måttet finansiere meget store beløb” forklarer Jan Schøtt-Petersen.

Justitsministeren har åbnet for fri proces, og det betyder, at de omkring 50.000 ramte bolighandlende omkostningsfrit kan få prøvet gruppesøgsmålet ved domstolene.

Forhåndstilmelding og information om gruppesøgsmålet samt en løbende status over sagen kan findes på www.danskeboligadvokater.dk.

20-9-2010
Morgenmøde med Justitsministeren

”Den bedste og hurtigste måde at håndtere erstatningsspørgsmålet for de mange boligkøbere og sælgere er gennem et gruppesøgsmål”, lød Danske BOLIGadvokater vurdering på morgenmødet. Justitsministeren udelukkede ikke muligheden af et gruppesøgsmål.

Der etableres nu en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Danske BOLIGadvokater, Danske Advokater, Kammeradvokaten, Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet. Arbejdsgruppen skal forsøge at tilrettelægge det mest hensigtsmæssige forløb for de kommende domstolsprøvelser.

Dette gælder både for boligejernes lånekonvertering og de ca. 50.000 bolighandlende, der har lidt tab som følge af implementeringen. Lånekonvertering vil formentlig være bedre tjent med en domstolsafgørelse via prøvesager. Når det gælder de bolighandlende vurdere Danske BOLIGadvokater, at et gruppesøgsmål er det bedst egnede løsning.

”Vi deler Justitsminister Lars Barfods ønske om hurtigst muligt at yde erstatning til de berettigede krav. Vi anbefaler gruppesøgsmål fordi så mange som muligt, netop på denne måde, vil få afgjort deres erstatningskrav så hurtigt som muligt. Og ikke mindst løftet om fri proces gør det muligt at indsamle al den nødvendige dokumentation fra bl.a. de mange ramte borgere”, siger Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater.

Derfor går Danske BOLIGadvokater nu i gang med at gøre det muligt at forhåndstilmelde sig et gruppesøgsmål på Danske BOLIGadvokaters hjemmeside.

14-9-2010
Danske BOLIGadvokater mødes med Justitsministeren

”Vi ser frem til mødet med ministeren og håber, at der findes en politisk løsning frem for et længere juridisk tovtrækkeri” udtaler formanden for Danske BOLIGadvokater Jan Schøtt-Petersen.På baggrund af Kammeradvokatens undersøgelse af spørgsmålet om erstatning for forsinkelse i forbindelse med det digitale tinglysningsprojekt, har Justitsministeren lovet fri proces til erstatningssager.

Danske BOLIGadvokater håber imidlertid stadig på en politisk beslutning om kompensation til de mange bolighandlende, der kom i klemme som følge af den langsommelige sagsbehandling ved digital tinglysning.

Kammeradvokaten peger i sin undersøgelse på, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan fastslås, at staten er erstatningsansvarlig.

”Det er staten, der har igangsat implementeringen, som har medført store tab for mange bolighandlende. Da der ikke har været andre muligheder for de bolighandlende end at vente og håbe det bedste, er der for Danske BOLIGadvokater ikke skyggen af tvivl om, hvem der er ansvarlig, og hvem der bør betale kompensation” siger Jan Schøtt-Petersen. Dette synspunkt er ikke nyt og blev i særlig grand underbygget af Rigsrevisionens og Statsrevisorernes vurdering i august.

”Vi deler Justitsminister Lars Barfods ønske om hurtigst muligt at yde erstatning til borgerne. Og ikke mindst løftet om fri proces gør det muligt at indsamle al den nødvendige dokumentation fra bl.a. de mange borgere, der har fået rådgivning af en Dansk BOLIGadvokat” siger Jan Schøtt-Petersen.”Tingbogen er et rettighedsregister over fast ejendom, hvor dispositioner over fast ejendom skal registreres. Hvis tinglysningsekspeditioner trækker ud, kan det betyde forøgede omkostninger for alle involverede.

Af hensyn til de betydelige økonomiske interesser, der er knyttet til særligt handel og belåning af fast ejendom, bør tinglysningen ske relativt hurtigt og uden unødig forsinkelse. Kortere ekspeditionstid var netop et af de overordnede argumenter for indførelsen af den digitale tinglysning, hvor alle papirekspeditioner ville blive afskaffet, og hvor en betydelig del af ekspeditionerne kunne foretages helt automatisk”, lyder det i indledningen af Kammeradvokatens sammenfatning.Om sagsbehandlingstiden siger Rigsrevisionens rapport:

“Således blev 10-dages fristen i indkøringsperioden kun overholdt i 54 pct. af sagerne, hvor niveauet i årets 1. halvdel var ca. 94 pct. (2009)”.

Oplysningerne stammer fra et notat som Domstolsstyrelsen udarbejdede den 15. Januar 2010.

”Efter indførelsen af digital tinglysning har mange bolighandlende oplevet sagsbehandlingstider på alt fra 2 uger til flere måneder. Og det giver netop helt uacceptable forøgede omkostninger, som den bolighandlende ikke havde mulighed for, at beskytte sig mod”, slutter Jan Schøtt-Petersen.- Læs sammendraget af kammeradvokatens vurdering her

BOLIGadvokater er helt enig i Rigsrevisionens vurderingVi tror på, at der nu vil kunne skabes politisk opbakning til at yde kompensation til de mange borgere, som er kommet i klemme og som har lidt tab i forbindelse med implementeringen af digital tinglysning, siger Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater. Staten har, efter vores opfattelse, såvel et politisk som et moralsk ansvar for det kuldsejlede projekt og dets konsekvenser.

Vi foreslår en kompensationsmodel. Kompensationen kunne beregnes som en rente med udgangspunkt i den ekstraordinære periode, hvor den enkelte bolighandel ikke har kunnet tinglyses. Det vil sige for perioden udover de 10 dage, som er en slags norm for, hvor lang tid tinglysningen maksimalt må tage. Det vil være relativt enkelt at regne ud, og det vil kompensere for netop de omkostninger, som den enkelte er blevet påført af den kritisable implementering.

Under alle omstændigheder ser vi frem til en hurtig løsning. I modsat fald er vi klar til at anlægge et gruppesøgsmål mod Staten, siger Jan Schøtt-Petersen i en kommentar til Rigsrevisionens rapport.


Kontakt Danske BOLIGadvokater

Seneste nyt

07.12.2018
Stor international interesse for det danske boligmarked
Højtuddannede fra hele verden vælger i stigende grad at tage springet og flytte til Danmark. Danske BOLIGadvokater oplever en tilsvarende stigende international interesse for det danske boligmarked og modsat mange danske førstegangskøbere er internationale tilflyttere ikke i tvivl om deres behov for boligrådgivning.