Spørgsmål:
Hej
Jeg har for 1 1/2 år siden overtaget min fars sommerhus efter hans død. På den ene side er grænsen op til min nabo kun bevoksning, og jeg har nu erfaret, at han har sat et drivhus op, der strækker sig ind på min grund. Dette er påtalt af flere af vores andre naboer, og dette ses også tydeligt på gamle tegninger over grundene. Alligevel mener naboen fortsat, at han holder sig inden for sin egen grund.
Jeg mener, at drivhuset har stået mindre end ti år, så der kan så vidt vides ikke kræves hævd på det stykke, og jeg ved også, at min far bestemt ikke har givet naboen lov til at stille drivhuset op ind over hans/vores side af grunden.
Vi har fundet en skelpæl, men vi kan desværre ikke finde en tættere på drivhuset, og en som ligger ud til vores vej, så vi kan lave en linie. I stedet kan jeg finde en på den anden side af vejen, hvor linjerne fortsætter videre.
Men hvad skal jeg gøre herfra, når almindelig tale med naboen ikke er vejen?
Svar:
Kære Spørger,
Fastlæggelse af skellet til naboen vil som udgangspunkt skulle defineres i henhold til hvad der på matrikelkortet er anført at høre til den pågældende matrikel. Som du selv er inde på, kan der imidlertid over tid ske ændringer som følge af den praktiserede råden over arealet, idet man vil kunne vinde hævd.
For at man kan vinde hævd på det jordstykke, der går mellem den i henhold til matrikelkortet definerede grænse og den praktiserede råden, skal en række betingelser være opfyldt:
– For det første skal anvendelsen af arealet ikke være begrundet på en aftale med naboen. Man skal altså have anvendt arealet uberettiget og som om det var ens eget.
– Naboens anvendelse af arealet i form af “en ejers råden”, må ikke have afbrudt enten fysisk eller ved dom.
– Brugen af området skal have varet uafbrudt i mindst 20 år.
Ud fra de oplysninger du er fremkommet med, synes det umiddelbart oplagt at konkludere, at naboen ikke kan have vundet hævd på arealet, idet han ud fra de foreliggende oplysninger ikke vil kunne dokumentere, f.eks. ved forklaring fra øvrige naboer, at man skulle have udøvet “en ejers råden” i tilsammen mindst 20 år.
I forhold til processen bør du først kontakte naboen og høre, om parterne kan blive enige om, at matriklerne vil skulle fastlægges fuldt ud i overensstemmelse med matrikelkortet for området. Er naboen uenig, vil man skulle begære en skelforretning. Det sker ved henvendelse til en landinspektør. Det vil være anbefalingen, at have en advokat med til en skelforretning, herunder fordi der i forlængelse af skelforretningen kan opstå en egentlig retslig tvist, såfremt én af parterne ikke vil acceptere skelforretningens konklusion. Udgifterne til gennemførelse af en skelforretning kan sædvanligvis dækkes af den private retshjælpsforsikring.
Med venlig hilsen
Rasmus H. E. Agathon
Danske Advokater, Frederiksberg
