“Solgt eller gratis” aftale | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

“Solgt eller gratis” aftale

12.02.2020 12:13:19

 

Spørgsmål:

Hej Danske BOLIGadvokater

Min mand og jeg har købt hus og er ved at sælge vores ejerlejlighed.

Vi har desværre en useriøs ejendomsmægler der ikke lever op til vores forventninger. Vores formidlingsaftale er indgået 14/10-2019. Aftalen er “solgt eller gratis” inden for 6 måneder.

Mht. markedsføring og mæglers udgifter ifbm. salget står der dog to forskellige ting i formidlingsaftalen.

Ét sted står der under overskriften “Betaling ved udløb af formidlingsaftalen” at vi skal betale “ de frem til udløbet udførte ydelser”, men et andet sted under overskriften “SOLGT ELLER GRATIS” står det skrevet at “såfremt DIN MÆGLER ikke sælger boligen inden aftalens udløb skal sælger udelukkende betale omkostningerne ialt kr. 0,-“.

Så hvad er rigtigt?

Sidstnævnte er den præmis aftalen er indgået på. Det betyder dog også at vi nu efter knap 4 måneder har et kraftig følelse af at mægler har givet op og ikke længere forsøger særlig ivrigt at sælge vores bolig og dermed minimere udgifterne de har på vores sag.

Det er stærkt utilfredsstillende og deres opførsel har generelt været useriøs og skuffende. Undervejs har vi sat prisen ned fra 1.545.000 til 1.495.000, dog uden at der foreligger en opdateret formidlingsaftale.

Skal vi have en ny aftale med et lavere vederlag fordi prisen er sat ned?

Kan vi allerede nu se os om efter en ny mægler der kan overtage sagen pr. 14/4 når formidlingsaftalen udløber?

Svar:

Kære Spørger

Nu har jeg ikke set selve aftalen, men jeg hælder til at bestemmelsen “såfremt DIN MÆGLER ikke sælger boligen inden aftalens udløb skal sælger udelukkende betale omkostningerne i alt kr. 0,-“.  Er det I kan støtte ret på.

Den nuværende formidlingsaftale skal ikke opdateres, blot fordi prisen er nedsat, mæglersalæret heller ikke.

Når formidlingsaftalen udløber kan I overgive sagen til en anden mægler og indgå en ny formidlingsaftale.

I må godt forberede det inden.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse