Skal der skrives ny købsaftale? | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Skal der skrives ny købsaftale?

21.08.2014 09:06:18

 

Spørgsmål:

Hej,

Jeg har et spørgsmål om købsaftalen.

Køber og sælger underskriver en købsaftale med advokatforbehold. Advokaten godkender ikke købsaftalen. Er købsaftalen hermed kassabel sådan, at der skal skrives en ny købsaftale med nye underskrifter?

Svar:

Kære spørger,

Et advokatforbehold indsættes i en købsaftale med henblik på, at køber kan få en "gratis" fortrydelsesret, såfremt advokaten ikke godkender aftalen. Indsættes der ikke et advokatforbehold, skal køber, for at fortryde sit køb, betale sælger 1 % af købesummen efter den lovbestemte fortrydelsesret.

Advokatforbeholdet medfører, at handlen bortfalder, hvis købers advokat ikke godkender. Juridisk set betyder advokatens manglende godkendelse, at handlen helt bortfalder og hvis handlen skal genoptages, skal der laves en ny købsaftale. Rent praktisk kan det godt aftales, at den gamle købsaftale fortsat benyttes, men at der skal laves ændringer mv. og med nye underskrifter.

Med venlig hilsen,
Jesper Graff
Dansk BOLIGadvokat, Ballerup


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse