Revnede klinker | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Revnede klinker

03.12.2014 10:35:09

 

Spørgsmål:

Jeg købte 1 plans huset i 2006. Det er bygget i 1988. Ved overtagelsen fik jeg at vide, det er bygget på påfyldsjord 1 m. I det store køkken-alrum ca. 60 kvadratmeter med gule klinker med gulvvarme er der ca 50 klinker, som er revnede. Revnerne er ikke særlig tydelige . Er det for sent at kontakte ejerskifteforsikringen nu, og er der overhovedet mulighed for en løsning. Grunden ligger lavt og er fugtig.

Svar:

 Kære spørger

Formålet med ejerskifteforsikringen er, at dække skader som fandtes allerede på overtagelse- eller dispositionsdagen.

Det er således først og fremmest et krav, at skaderne var til stede, da du overtog ejendommen, samt at disse ikke er indskrevet i tilstandsrapporten, og at du som køber ikke har været bekendt med dem, da du overtog ejendommen. Med hensyn til sidstnævnte, vil dette muligvis være svært at bevise afhængig af revnernes størrelse og betydning, da det må antages at være en ting, som bør bemærkes ved almindelig besigtigelse af ejendommen.

Herefter afhænger dit spørgsmål af, hvor lang tids dækning forsikringen indeholder. Dette vil fremgå af forsikringspolicen. Standarddækningen for ejerskifteforsikringer er 5 år og hvis dette er tilfældet for dig, vil du ikke få skaderne dækket via ejerskifteforsikringen. Er din ejerskifteforsikring til gengæld tegnet for 10 år, vil der stadig være mulighed for dækning.

Med venlig hilsen

Advokat Jesper Graff
Dansk BOLIGadvokat, Ballerup
 


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse