Mangelfuld rådgivning | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Mangelfuld rådgivning

01.07.2015 11:53:38

 

Spørgsmål:

Kære Boligadvokater

Vi har haft vores hus til salg igennem 6 år ved x i Aarhus. Det har været et langt sejt træk, men lykkedes endelig til sidst.

Problemet ved salget var, at vi ville begrænse underskuddet mest muligt ved hus handelen, og fik reduceret salæret ved salget.

Min kæreste underskrev en provenuberegning fra ejendomsmægler som viste et underskud på 53 000. Ejendomsmægler oplyste os ikke om at straksindfrielsen af obligationslånet kunne betyde et yderligere tab – hvilket det så gjorde og en yderligere regning på 90 000. Vi føler os godt og grundigt taget ved næsen og føler at hus salget har betydet mere for ejendomsmægler og omsætning – end seriøs rådgivning i forbindelse med salget.

Havde vi vist det var huset ikke blevet solgt.

Er der hjælp og hente her?

Svar:

Kære spørger

Det er mæglers ansvar at trække informationer vedrørende indfrielse af lån i forbindelse med udarbejdelsen af provenuberegning.

Alle udgifter skal altså indgå ved mæglers beregning af salgsprovenuet, så det giver et retvisende billede af provenuet for sælger. Eneste undtagelse hertil er, såfremt mægler har taget forbehold for dette i beregningen.

Som udgangspunkt er mægler således ansvarlig for det forkert beregnede provenu i jeres sag. I vil dog formentlig få problemer med at påvise et egentligt tab.

Jeg vil anbefale dig at tage kontakt til en boligadvokat, som kan rådgive dig om det videre forløb i sagen.

Med venlig hilsen

Advokat Jesper Graff
Dansk BOLIGadvokat, Ballerup


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse