Kan jeg ekskluderes fra min forening? | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Kan jeg ekskluderes fra min forening?

16.09.2014 09:26:47

 

Spørgsmål:

Hej,

Jeg står i den situation, hvor jeg har købt en gammel faldefærdig andelslejlighed, som jeg selvfølgelig har valgt at renovere. I takt med renoveringen, fandt vi ud af, at der i rørene var meget rust, og jeg havde derfor intet tryk på vandet i mit køkken. Vi havde en autoriseret VVS’er ude for at se på det, da han samtidig skulle fjerne gasmåleren og de tilhørene rør, hvilket der af foreningen var givet lov til. Han foreslår så, at vi blot kan flytte rørene, så vandet kommer fra badeværelset i stedet, da dette støder op til køkkenet. Vi har altså valg at fjerne de gamle rustne, og muligvis sundhedsskadelige rør, for at erstatte dem med en midlertidig løsning, indtil rørene i ejendommen bliver skiftet. Herudover har vi fået trukket nye ledninger i hele lejligheden. Der sker dog det, at et af rørene springer og foresager en vandskade hos min nabo. Dette vil selvfølgelig blive dækket af VVS’erens forsikring. Men foreningen siger, at de vil smide mig ud af foreningen, da der ikke har været søgt de rette tilladelser. Det skal hertil siges at foreningen har en ualmindelig dårlig økonomi. Vi har renoveret for godt 50.000kr. Har foreningen hold i, at de kan smide mig på gaden? Og i så fald – vil jeg blive købt ud af min andel, og hvordan med de forbedringer vi har lavet?

Svar:

Kære spørger,

Som udgangspunkt vil det afhænge af en konkret vurdering af din andelsforenings vedtægter, om de har ret til at smide dig ud.

Det vil blandt andet fremgå af vedtægterne, hvem (dig eller andelsforeningen) der har hvilke forpligtelser i forhold til vedligeholdelse. Som udgangspunkt er det ikke en andelshavers forpligtigelse at stå for vedligeholdelse af rør, og din andelsforening kan derfor meget vel have ret i, at du ikke har søgt de nødvendige tilladelser, inden du fik udskiftet de rustne rør. Som nævnt afhænger det dog af foreningens specifikke vedtægter.

Som regel er andelsboligforeninger dog til at tale med, og jeg vil anbefale dig at indgå i en dialog. Så kan det være at du kan slippe med en advarsel.

Hvis andelsboligforeningen vælger at smide dig ud af foreningen, så skal der finde et sædvanligt salg af din lejlighed sted. Det vil også involvere en sædvanlig vurdering af de forbedringer, du har foretaget.

Såfremt foreningen vælger at smide dig ud, vil jeg råde dig til at kontakte en advokat.

Med venlig hilsen,
Jesper Graff
Dansk BOLIGadvokat, Ballerup


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse