Husleje for den måned, jeg ikke bor der | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Husleje for den måned, jeg ikke bor der

12.08.2015 13:08:37

 

Spørgsmål:

Jeg har lejet lejlighed af privat udlejer. Mit spørgsmål er; Jeg har opsagt min lejlighed med tre måneders opsigelsesfrist og skal være ude 14 dage før, så udlejer kan istandsætte efter mig. Udlejer forespørger via sms, om jeg kan være ude 1 måned før, hvilket jeg efter en del arbejde med ændring af flyttedato osv får gennemført. Alt er ok, indtil udlejer nu skriver, at den nye lejer er sprunget fra, og vi går tilbage til oprindelig aftale. Det betyder, at jeg skal betale husleje i en måned hvor jeg ikke bor der længere. Kan udlejer bare ændre aftalen igen uden reel forespørgsel?

Svar:

Kære spørger

Som udgangspunkt er det den oprindelige lejekontrakt, der er aftalegrundlaget.

I jeres tilfælde har I indgået en aftale, som du har accepteret. Efterfølgende ønsker udlejer at ændre tilbage til den oprindelige aftale, hvilket du ikke ønsker. Relevant i denne forbindelse er, om det af jeres aftale fremgår, at du ikke skulle betale leje for hele den sidste måned?

Som udgangspunkt ville jeg nok forsøge at finde et kompromis med udlejer, som er tilfredsstillende for begge parter. Alternativt tage kontakt til en lokal bolig- eller lejeretsadvokat, som kan se sagen igennem for dig.

Med venlig hilsen

Advokat Jesper Graff
DANSK Boligadvokat, Ballerup


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse