Erstatning for boliginvesteringer

14.08.2014 09:59:48

 

Spørgsmål:

Hej,

I 2010 købte jeg en andelsbolig, som var fra 1992. Intet var udskiftet eller vedligeholdt i alle disse år, da der boede en 100 år gammel, delvis blind og døv mand. Jeg fik ikke afslag i prisen af den grund. En terrasse var anlagt med forkert fald, så jeg blev beordret at omlægge den. Jeg omlagde den, og jeg skiftede alle de gamle, slidte ting ud. Nu skal jeg flytte igen, men foreningen synes ikke, jeg skal havde en forholdsvis erstatning for det, jeg har investeret i boligen. Hvad kan jeg gøre? Jeg kan vel ikke spørge ABF som menigt medlem? Jeg kan, om ønsket, sende dokumentation.

Svar:

Kære spørger,

Du kan kun forvente at få en merpris for din andel, hvis de ting, du har lavet, kan karakteriseres som forbedringer. Forbedringer kan eksempelvis være et nyt køkken eller et nyt badeværelse. Hvis de ting, du har lavet ved lejligheden, alene har været opretning af årtiers manglende vedligehold, så kan du ikke forvente at få merpris herfor.

De mangler, du beskriver, at lejligheden led af, da du købte den, skulle du have rettet imod din daværende sælger og derved fået et afslag i købesummen.

Jeg vil anbefale dig at søge konkret rådgivning hos en advokat, som kan hjælpe dig med at undersøge problemstillingen nærmere og eventuel indgå i en dialog med andelsboligforeningen.

Med venlig hilsen,
Jesper Graff
Dansk BOLIGadvokat, Ballerup


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

(SPAM tjek) 10 + 5 =

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse