26-07-2010 Andelsspørgsmål
Spørgsmål:
Ved salg af andelslejlighed har man ikke mulighed for at tegne ejerskifteforsikring. Derfor 3 spørgsmål:
1) Hvis man har renoveret badeværelse i en andel, i hvor mange år er man så ansvarlig for arbejdet?
2) Hvordan forholder det sig med ansvar, hvis nogen af de efterfølgende beboere udfører renovering indenfor denne ansvarsperiode?
3) Hvis der skal udbedres en skade på oprindelig ejers regning, dvs. delvis renovering, hvem skal så betale for, at badeværelset lever op til nugældende, strammere regler, end da badeværelset oprindeligt blev lavet?
På forhånd tak.
Helene
Svar:
Kære Helene
En ordentlig besvarelse af dine spørgsmål kræver en del baggrundsviden om de faktiske forhold.
Derfor opfordres du til at kontakte en boligadvokat i sagens anledning for med denne at gennemgå de konkrete omstændigheder, så du kan få en brugbar og klar stillingtagen.
Udgangspunktet i de nye forældelsesregler er rent praktisk, at der gælder en 3 årig forældelse, men med alt andet er der undtagelser, så også dette bør du drøfte med advokaten.
Hvis det i realiteten er et spørgsmål der er generelt for alle andelshaverne kunne det være rimeligt, at foreningen rettede henvendelse og også afholdt udgiften.
Med venlig hilsen/Kind regards
Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød
|